Annika Knudsen Lorentsen
I weekenden var der et spændende distancestævne på programmet, da Rom Ridtet 2023 blev afholdt af Vestjysk Sports- og Terrænrideklub.
Seks ekvipager var til start i weekendens 120 kilometer lange distanceklasse, men heraf var kun de tre danske ryttere, og det var derfor blandt dem, at årets medaljer skulle fordeles.
Sejren tog Charlotte Høllede Ørtoft Rosenbeck med Aarupgaard Medina, og dermed kan hun nu kalde sig dansk mester i distance 2023.
Sølvmedaljen gik til Sofie Høffer med Foreksa, mens Johanne Hvid med Hebe OX sikrede sig en bronzemedalje. 120 kilometer ridtet blev vundet af norske Olaug Espilo Carstensen med Litlemos Malika.