Rolf's OL-hest halt

21-07-2008 12:06

Britt Carlsen

Rolf-Göran Bengtsson skal til OL for sammen med det svenske hold at forsvare deres sølvmedalje for hold ved OL i Athen - men hans OL-reserve er halt

Rolf-Göran Bengtssons andenhest Quintero La Silla har gjort vældige fremskridt i denne sæson, og det har givet Rolf to gode kort på hånden forud for OL i Hongkong, hvor hans førstehest er World Cup finalisten Ninja La Silla. Svenskerne skal flyve fra Amsterdam den 4. august, og inden da skal Rolf-Göran have besluttet, hvilken hest, han skal have med til Hongkong. - Quintero sprang udmærket i åbningsspringningen torsdag, fortalte Rolf-Göran Bengtsson i Falsterbo, men på opvarmningsbanen forud for nationsspringningen fredag kunne Rolf mærke, at noget ikke var helt, som det skulle være. - Inde på banen havde jeg en fornemmelse af kun at få 60% fra hesten, og er der noget han virkelig har, så er det kapacitet. Det har jeg aldrig skulle tænke over, forklarede han. Med kun 60% af vanlig styrke fra hesten, blev det særdeles vanskeligt for Rolf at ride hesten gennem den store bane (og det var en stor Nations Cup, understregede han). Deres ridt resulterede i 16 fejl, hvoraf flere var ganske uforklarlige, berettede Rolf. Den følgende dag var Quintero tydligt halt på det højre bagben, men det er i skrivende stund ikke lykkedes for dyrlægerne at stille en diagnose. Det svenske landshold består, foruden af Rolf-Göran af: Peter Eriksson, Helena Lundbäck og Lotta Schultz mens Lina Heed er holdets reserverytter.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner