Rikke Svane i international kürsejr

16-10-2016 20:24

Ved CDI3*-stævne i franske Biarritz har danske Rikke Svane med trakehnerhingsten Finckenstein igen været sine konkurrenter overlegen. Ekvipagen vandt i dag Grand Prix Kür med ny personlig rekord

Copyright Ridehesten.com
Rikke Svane ved præmieoverrækkelsen. Foto: Privat
Nyheden fortsætter efter annoncen

Med et forspring på næsten syv procentpoint sejrede Rikke Svane i dag i Grand Prix Kür ved det trestjernede dressurstævne i franske Biarritz, efter parret i fredags vandt den indledende Grand Prix.

Rikkes nærmeste konkurrenter fra Grand Prixen havde valgt at ride Grand Prix Special, og den danske toprytter formåede hermed at distancere feltet yderligere. Med sin smukke, 14-årige trakehnerhingst Finckenstein e. Latimer/ Kennedy opnåede hun for sin kür hele 76,300%, hvilket er ny personlig rekort.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Engelske Lucie Fallen, hollandske Thamar Zweistra og schweiziske Fanny Lerpiniere besatte de næste pladser. Se klassens resultat HER.

To DV-heste var til start i Prix St. Georges, nemlig Fredensdals Zig Zag e. Blue Hors Zack/ Blue Hors Don Schufro (opdr. Linda Falensteen og Martin Strande), der blev redet af amerikanske Kathy Priest til 67,486% samt Schakiro Pilekær e. Blue Hors Don Schufro/ Ferro (opdr. Anne Mette Kjer Rossen) redet af Yvonne Losos de Muñiz til 63,947%. Se klassens resultat HER.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner