Rikke har redet over 30 corona-ridt

18-12-2020 11:05

Marie Helene Rigård Rohleder

Rid sammen - hver for sig. Sådan har sloganet lydt for mange rideklubber, virksomheder og private arrangører, der siden foråret har arrangeret online ridestævner i form af de såkaldte "corona-ridt". Vi har talt med to ryttere, som har gået all in på ideen

Copyright Ridehesten.com
Rikke Bohde og Leira. Foto: Privat
Nyheden fortsætter efter annoncen

Rikke Bohde fra Rødding i Sønderjylland red sit første corona-ridt i juni måned på sin islandske hest Leira. Siden da er det blevet til over 33 rideture, og der er flere på vej.

– Jeg har egentlig aldrig rigtig interesseret mig for distanceridning, men jeg blev lynhurtigt bidt af konceptet med at ride sammen hver for sig i hele Danmark, og så bruger jeg det som en motivation til at komme ud i stalden og ud på tur, siger Rikke Bohde, som til daglig arbejder for skofirmaet ECCO, og så har hun tre islandske heste derhjemme. 

Copyright Ridehesten.com
Rikke Bohde og Leira. Foto: Privat

Skattejagt på hesteryg, et mindre distanceridt eller en hyggelig træktur med yndlingsponyen. Rideklubber, firmaer og private aktører har siden foråret arrangeret stribevis af rideture, hvor man tilmelder sig, indbetaler et bestemt beløb og rider en tur på X antal kilometer. 

Nyheden fortsætter efter annoncen

Ved mange af de rideturerne er tilmeldingsgebyret gået til et velgørende formål som eksempelvis Støt Brysterne - kampem mod brystkræft, som ridehesten.com skrev om her. 

Det betyder især rigtig meget for Dorte Ebbe Mortensen, som har samlet over 19 rosetter sammen fra deltagelse i corona-ridt. 

Hun bor til daglig på Falster og har redet alle turerne på sin islandske hoppe Silver. 

– Jeg bliver glad og stolt, når jeg kan ride en tur, have det dejligt med min hest og så samtidig støtte et godt formål, siger Dorte Ebbe Mortensen. Hun rider til daglig lidt distancestævner og er ellers skovtursrytter. Hun har redet de fleste corona-ridt alene eller sammen med en veninde eller sin søn. 

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner