Ridehesten november er på trapperne!

30-10-2007 07:17

Maja Golles

November måneds Ridehesten venter nu lige om hjørnet, og du kan glæde dig til et blad fyldt med stævneoplevelser og faglige artikler fra avlens og ridesportens verden.

I det kommende nummer kan du bl.a. læse om Helgenæs Heste, som har opdrættet hingsteføllet Helgenæs Hitman, som ved Dansk Varmblods eliteskue blev udnævnt til bedste dressurbetonede hingsteføl. Årets SPOGA-messe i Köln bød på en masse glitrende udstyr – se i bladet det seneste nye, som messen havde at byde på til dig og din hest. Læs også, hvordan det gik de danske ryttere ved VM for ungheste i Zangersheide, om Oslo Horse Show, emnet indavl, arbejdet med at skridte hesten, Peter Koux’ syn på køresporten og om DSA-finaler på Vilhelmsborg. Ridehesten har også været en tur i USA, bl.a. til dressurstævne i Devon – se, hvordan det her gik de danske heste. Dette blot et udpluk af november måneds mange artikler. Vi ønsker dig rigtig god læselyst her i efterårsdagene!

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner