Husk tilmelding til forbesigtigelse

28-11-2023 06:47
Avl

Dansk Varmblods Forbesigtigelse af unghingste afvikles i år på Riders Cup og Vilhelmsborg og der er sidste tilmelding hhv. den 28. november og 5. december

Copyright Ridehesten.com
Foto: Ridehesten.com/Kristine Ulsø Olsen

Dansk Varmblods forbesigtigelse af unghingste, med henblik på udtagelse til Hingstekåringen i marts 2024, afvikles i december:

  • Søndag d. 10 december på Riders Cup - sidste tilmelding den 28. november
  • Onsdag d. 13 december på Vilhelmsborg - sidste tilmelding den 5. december

 

Procedure ved bedømmelse af springbetonede hingste
Der etableres en lukket løbegang sammen med løsspringningsbanen. 

  • Alle hingstene varmes enkeltvis op i løbegangen og vises herefter i løsspringning (ca. 6 min pr. hingst). 4 års og ældre hingste kan i stedet vises i springning med rytter.
  • Hingstene skridter på ring i hold á ca. 12, herunder udtages enkelte til fremvisning på fast bund (ca. 1 min pr. hingst).
  • Udtagne hingste fremvises på fast bund. (ca. 2 min. pr. hingst)
  • Udtagne hingste longeres 2 ad gangen i katalogrækkefølge i ca. 4 min. Galop vises på begge volter. Skridt og trav skal ikke bedømmes. Såfremt 4 års og ældre hingste har været vist i springning med rytter, skal de ikke longeres.
  • Endelig udtagelse til kåring sker i forbindelse med longering/springning med rytter.

 

Procedure ved bedømmelse af dressurbetonede hingste
Der etableres en 20 x 40 bane med to øer. 

  • Alle hingstene vises enkeltvist løse (ca. 4 min pr. hingst). 4 års og ældre hingste kan i stedet vises under rytter.
  • Hingstene skridter på ring i hold á ca. 12, herunder udtages enkelte til fremvisning på fast bund (ca. 1 min pr. hingst).
  • Udtagne hingste fremvises på fast bund. (ca. 2 min. pr. hingst)
  • Udtagne hingste longeres 2 ad gangen i ca. 6 min. to ad gangen. Først vises trav og galop på den ene volte og så trav og galop på den anden volte. Herefter tages indspændingstøjlerne af og hingsten trækkes rundt i skridt på venstre volte. Såfremt 4 års og ældre hingste har været vist under rytter, skal de ikke longeres.
  • Endelig udtagelse til kåring sker i forbindelse med longering/vist under rytter.

/Dansk Varmblod

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner