Mathilde Falle
Der var rekordmange stande og ikke mindst masser af mennesker på udkig efter et godt tilbud på rideudstyr. Ejeren af TIKA-Rideudstyr, Tina Præstiin, fortalte, at den årlige HESTIVAL startede for over 10 år siden som et lagersalg, hvor der blev ryddet op i lagervarerne. Men igennem årene er tilslutningen kun blevet større, og det forpligter. Derfor bliver der hvert år købt stort hjem for at kunne bevare den store mængde lækkert udstyr til spotpriser. Men programmet indeholdt også meget andet end salg af rideudstyr.
DM-finalister og EM-deltagere på ridebanen
Den store udendørs ridebane var igen i år et stort trækplaster for TIKA-Rideudstyr. Årets tema var Clinics, hvor dygtige ryttere, trænere og beridere delte ud af deres erfaringer og viden. Det gav massevis af muligheder for at få fif til egen træning og ellers nyde de flotte opvisninger, der også indeholdt voltigeringsopvisning fra Esbjerg og Omegns Rideklubs EM-hold, samt hundeopvisning fra Esbjergs afdeling af Politihundeforeningen.
Mange forskellige grene og hestetyper repræsenteret
Der blev vist paradressur med rytteren Anna Karup Slinkert og ponyen Sherik. Ponydressur blev også præsenteret – her kunne publikum opleve dressurponyen Jason, der med sin rytter Cecilie Frese, deltog i dette års dressur DM for ponyer. De havde sammen med deres træner Marie Rune taget turen fra Sjælland for at vise, hvordan deres daglige træning kan se ud. DM-deltageren Marie Rune havde også medbragt sin egen fremtidige dressurstjerne, nemlig den 7-årige Dansk Varmblodsvallak, Zacroyal e. Blue Hors Zack/Royal Blend (opdr. Louise Gilbjerg), hvor hun under ridtet fortalte om sin træning af de yngre heste.
Esbjerg og Omegns rideklubs hold lavede en smuk voltigeringsopvisning, der i år både deltog ved EM og vandt NM-guld.
Lærerige ord hele dagen
Erfarne ord om den gode opvarmning på stævnepladsen blev fortalt under clinicen med den lokale berider Jørgen Hvenegaard og demonstreret af hans dygtige elever Karina Josefsen og berider Mia Aagard Buur-Thomsen.
Dressur DM-finalisten Trine Mittag Jensen havde også sin DV-hest, Gammelenggårds Easy e. Light and Easy/Akinos (opdr. Nanna og Knud Jønsson), med til en smuk dressuropvisning. Efterfølgende afholdt hun clinic med to af sine elever, Anna Maria Christiansen på V-Power Horsebo, der blev placeret til DM for trakehnere, og Sofie Bech Christensen, der sammen med haflingeren Sting er nykårede danmarksmestre i dressur for haflingere.
Der blev ikke sparet på de flotte præstationer på banen hos TIKA-Rideudstyr. Der lægges nemlig vægt på, at der skal være noget for enhver smag, og at opvisningerne skal være lærerige med deltagere på et højt niveau inden for deres forskellige områder. Det fortalte Tina Præstiin fra TIKA-Rideudstyr. Disse ønsker blev i dag indfriet, sammen med ca. 7000 besøgende, der alle fik lærerige ord og en masse lækkert rideudstyr med hjem.
Ved TIKA-Rideudstyrs HESTIVAL fik publikum fornøjelsen af at møde de nykårede danmarksmestre og EM-deltager i dressur for haflingere, Sofie Bech Kristensen og Sting
Rigtig mange besøgende havde i går taget turen til Tjæreborg, hvor TIKA Rideudstyr tradition tro afholdte HESTIVAL, og det blev endnu engang en kæmpe succes
TIKA Rideudstyr afholder lørdag HESTIVAL, og dørerne er netop blevet åbnet op for de mange besøgende, der i dag har valgt at slå vejen forbi HESTIVAL - og du kan sagtens nå det endnu
Købelovens forbrugerafsnit har i utallige sager skabt store økonomiske problemer for de danske avlere, når de har solgt heste til private. Nu giver et nyt EU-direktiv mulighed for at undtage handel med levende dyr fra købelovens forbrugerafsnit. Det bakker SEGES Heste og Landsudvalget for Heste fuldt op omkring, men Den Danske Dyrlægeforening går imod en årelang kamp for at ændre købeloven
South-West Jolene er navnet på det føl, som kom til verden hos Laisbo Hors'es den 12. februar. Det er stadig tidligt på året, men flere små føl er allerede født, og det charmerende hoppeføl er et af de føl, som har fået en god start på livet på trods af vinterkulde
Rideforbundet meddeler nu, at det kan lade sig gøre for landets bedste springryttere igen at ride stævne, da de i følge kulturministeriets bekendtgørelse er undtaget forsamlingsforbuddet. Det gælder dog i første omgang kun springryttere, som har rytterkategorisering 6 og som er minimum 22 år
En stor hestemand er gået bort. Tidligere auktionarius og avler i Dansk Varmblod, dommer i Dansk Oldenborg Avl mv., Søren Hove Nielsen døde natten til lørdag
To dressurhingste gik i går søndag den 21. februar den afsluttende prøve ved Dansk Varmblods ekstraordinære 35-dages test på Tørring Ridecenter, hvor begge hingste opnåede over 800 point
Hvis du overholder forsamlingsforbuddet på 25 personer, så er det igen muligt at afholde udendørs stævner og afvikle undervisning udendørs. Læs de nye retningslinjer her
Familien du Plessis de Richelieu avler palominoheste, men det er ikke kun den gyldne farve, der er vigtig. Visionen er også at avle ridelige og velgående heste, der kan begå sig i sporten på højt niveau
I år starter livet som ridehest for Saga og Safran, der begge fylder tre år. Og jeg har gjort mig rigtig mange tanker og overvejelser omkring det. Ikke mindst fordi, jeg jævnligt kender eller hører om heste, der er blevet presset alt for meget i deres unge år – og som for nogles vedkommende ender med aldrig at blive rideheste, mens andre skal ”rettes op”
Søndag måtte arrangørerne af det internationale stævne i Valencia aflyse flere klasser, efter at flere heste var blevet syge med hvad der menes at være et udbrud af herpesvirus 1
Den tyske topdressurrytter Helen Langehanenberg har i samråd med ejerne af den 19-årige hannoveranerhingst Damsey, spontant besluttet af hingsten skal pensioneres efter lørdagens Grand Prix kür ved det internationale CDI5* stævne i Doha