Rekordmange heste på Landsskuet

04-07-2019 16:48
Avl

Landsskuet i Herning er blevet Danmarks største, når det gælder udstilling af heste. I år deltager godt og vel 500 heste på det traditionsrige jyske dyrskue

Når duften af brændte mandler, candyfloss og grillede pølser blander sig med duften af showshine og lugten af et tusindtal af husdyr, så ved man, at man befinder sig lige midt på dyrskuepladsen. I dag har Landsskuet tegnet et billede af prægtige og ret våde dyr i en kulisse af smældende flag og blafrende paraplyer.

Der er kaperkørsel rundt på dyrskuepladsen, og der har været en forrygende hesteopvisning med bl.a. dygtige og alsidige gardehuser, der har demonstreret heltemod og ridekundskaber og et skarpt øje for i fuld galop at gribe et krus øl og sprænge en ballon med svær.

Med over 500 deltagende heste slår Landsskuet ny rekord og markerer sig samtidig som det danske dyrskue med det største antal heste. Heraf er 371 avlsheste i udstillingen. I løbet af morgenen og formiddag er samtlige heste blevet bedømt, og der er blevet givet karakteristik af hver og en, inden de bedste i eftermiddag mødtes til kampen og skuets bedste 3-års hoppe og skuets bedste hingst.

Landsskuet 2019, der er Nordeuropas største dyreudstilling, havde besøg af Danmarks nye fødevareminister, Mogens Jensen, der holdt åbningstale, og et uddrag heraf ses nedenfor:

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner