Rekord i Bernstorffsparken

27-04-2011 11:56

Signe Wiese

First Horse Grand Prix slår alle rekorder med det højeste antal deltagende lande og et stjernefelt med flere VM-vindere

Hele 17 nationer er nu tilmeldt CSIO, hvilket er rekord for deltagende lande i Bernstorffsparken. - Interessen for deltagelse i First Horse Grand Prix har været helt ekstraordinær, fortæller stævnets show director Niels-Ulrich Pedersen og fortsætter: - både Frankrig og England har desuden også ønsket at deltage, men vi har desværre ikke plads i tidsplanen til flere nationer. Årets rytterfelt bliver dermed helt unikt, og man kan glæde sig til at opleve hele 2 tidligere verdensmestre, nemlig Rodrigo Pessoa og Dermott Lennon fra Irland. Endnu flere prominente titelvindere kan desuden tilføjes, da også den tyske holdvinder fra VM i Kentucky Jane Frederike Meyer er blandt navnene på listen, ligesom OL-sølvvinder Rolf-Göran Bengtsson og naturligvis WEG-sølvvinderen Abdullah Al Sharbatly, Allerede nu er der tilmeldt 10 ryttere fra verdensranglistens top 100. Se mere om stævnet i Bernstorffsparken via linket til højre.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner