Thomas Bach Jensen
Barringen er foregået ved, at grundbommen er lagt ind under springet. Grundbommen skal flugte med de andre bomme eller ligge foran. Sportschef Jens-Erik Majlund siger, "Vi har i vinters haft møder med alle vores teknisk delegerede, hvor vi bl.a. har gennemgået netop springningen og opvarmningen hertil. Vi har udleveret én plakat til alle TD’ere omkring tilladte og forbudte spring ved opvarmningen o.s.v. Vi har netop i år skærpet vores reglement med de nye regler om røde og gule kort i forbindelse med spring af forbudte spring. Vi har indledt værdiimplementeringen hos vores TD'ere, da de er ansvarlige for, hvad der foregår på stævnepladsen. Men denne sag viser, at vi skulle have været hurtigere på banen for at formidle budskabet og holdningerne til vores ryttere og landstræner". Sportschefen fortsætter, "Barring er udtryk for en antikveret holdning til hestesporten. Man skyder så at sige genvej til et evt. resultat, men man gør det på bekostning af hesten. Dansk Ride Forbund har en værdi: Harmoni mellem mennesker, hest og naturen. Det er mere end seks ord på tryk. Det betyder bl.a., at hesten behandles med værdighed og respekt som en atlet og ikke som en brugsgenstand man kan barre til hurtige resultater. Både når du har med ungheste at gøre og med grand prix heste er harmoni i ridningen en forudsætning for et langt og sundt og godt samarbejde mellem hest og rytter. Det er forudsætningen for tilliden mellem hest og rytter, der på den lange bane er helt afgørende for at ride gode resultater hjem over en lang årrække.” Dansk Ride Forbund har omgående kontaktet de relevante myndigheder i det internationale forbund (FEI) med henblik på at klarlægge det videre sagsforløb. Generalsekretær Britta Riis siger, "Såfremt sagen havde været håndteret under stævnet, ville sagen have udløst en bøde, en advarsel eller en indberetning til FEI. Det havde været mest hensigtsmæssigt, at sagen var blevet håndteret under stævnet". Kilde: Dansk Ride Forbund.