Reiningholdet svækket

24-08-2014 20:36

Britt Carlsen

WEG - Det danske reining hold er blevet svækket da Sanne Skovriders Lill Uss Peppy ikke gik gennem vetcheck - holdet er dog intakt, dog med kun tre ryttere

Copyright Ridehesten.com
Sanne Skovriders Lil Uss Peppy er desværre skadet, men selvom reiningholdet er svækket er det fortsat intakt.

I lighed med dressur og para-dressur er mandag første konkurrencedag for vores reiningryttere. Det var dog noget af en streg i regningen, at Sanne Skovriders Lill Uss Peppy ikke gik gennem vetcheck i dag. - Det er formodentlig en hovbyld, fortæller Sanne fra den danske reininglejr, men det betyder, at holdet består af tre ryttere. Første rytter i action mandag er Ditte Poulsen og Dun Dreamed Good, mens Annette Andersen og Dun Lostma Chocolate skal i konkurrence efter middagspausen. Danmarks sidste rytter Rebecca Jensen og Whiz Be San Badger skal i konkurrence tirsdag formiddag. 

25 nationer er i konkurrence i reining, men det er amerikanerne som er storfavorit til at genvinde titlen med fire ryttere, som har optjent over en million dollar i rainingkonkurrencer. Mandy McCutcheon er den første kvinde på det amerikanske hold, og hun rider sin fars Yellow Jersey, som deltog på det italienske hold ved WEG i Kentucky.
Blandt medaljetagerne nævnes Canada og Italien som favoritter. Se mere her

 

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner