Rehoff kvalificeret til derby

19-05-2023 17:09

Annika Knudsen Lorentsen

På søndag rider Caroline Rehoff Pedersen på banen i det prestigefyldte springderby i Hamborg. Det gør hun med en fejlfri runde og en sjetteplads fra kvalifikationen i dag i bagagen

Copyright Ridehesten.com
Caroline i sadlen på Calvin 115 sammen med træner Lars Bak Andersen. Foto: Privat

21-årige Caroline Rehoff Pedersen red i dag fejlfrit som en ud af ni ekvipager i den 150 cm høje derbykvalifikation i Hamborg, hvor hun i sadlen på Calvin 115 e. Castelan/Colman sikrede sig et flot sjetteplads. 

Det betyder, at hun nu har sikret sig en plads i søndagens German Jumping Derby i Hamborg, hvor hun skal prøve kræfter med den særdeles krævende derbybane. Allerede i onsdagens og dagens kvalifikationsklasser, har Caroline og Calvin forceret flere derby-forhindringer, og de har bevist, at de kan begå sig i denne type konkurrence. Det bliver derfor særdeles spændende at følge dem på søndag. 

Copyright Ridehesten.com
Caroline Rehoff Pedersen i sadlen på Calvin 115 sammen med (fv.) mor Lone Rehoff Pedersen, træner Lars Bak Andersen og far Martin Pedersen. Foto: Privat

Derbyet er sat til at starte kl. 14.00 på søndag, så hvis man gerne vil opleve en særdeles spændende springkonkurrence og en fantastisk stemning, så skal man tage turen til Hamborg på søndag. 

I videoen nedenfor kan I se lidt stemning fra da Caroline red fejlfrit i dagens kvalifikation. 

Læs om de forventninger Caroline havde til stævnet i Hamborg, da vi talte med hende i tirsdags her.

Start- og resultatlister fra stævnet. 

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner