Dansk triumf ved Baltic Cup

04-09-2017 12:44

Camilla Tiefensee Schrøder

De danske ponyryttere har vist flot springning ved weekendens Baltic Cup, hvor der er blevet redet sejre hjem både for hold og individuelt

Copyright Ridehesten.com
Freja Høyer på Sabrina Fair vandt søndagens Grand Prix-klasse for kat. II (arkivfoto: Ridehesten.com)
Nyheden fortsætter efter annoncen

Baltic Cup sluttede med dansk sejr i stævnets sidste klasse, hvor Caroline Nørgaard Winther på Colton Milton vandt Pony Grand Prix (130 cm) for kat. I.  Hun var den ene af de to ryttere med én fejl, der gik videre til omspringningen, hvor Caroline red fejlfrit til hurtigste tid 31.10 og dermed sikrede en dansk sejr. Hermed fik hun sat et flot punktum for en weekend fuld af gode dansker resultater i Norge.

Sejr til ponyhold
Lørdag var en god dag for Lars Triers ponyhold, hvor både kat. I og kat. II vandt deres holdklasser.

Nyheden fortsætter efter annoncen

I klassen for kat. II, hvor der blev sprunget 115 cm, gik sejren til det danske hold, der tilsammen havde fire fejl og tiden 113,93. Holdet bestod af Marie Louise Riisgaard Kemp på Who's Spot On, Victoria Lora Engelbrecht Perez på Corbeagh Claire, Olivia Dresler på Burnbrae Jack og Freja Høyer Pedersen på Sabrina Fair.

I CSIP 125 cm for kat.I blev det en dansk sejr efter sammenlagt fire fejl og tiden 227.29. Holdet bestod af Emilie Heering på Avec Amour, Louise Engelsted på Roedtjoerns Aragon, Caroline Nørgaard Winter på Colton Milton og Anna Sofie Toernæs på Kalypso Skovgaard.

Individuelle resultater
Der var også mange flotte individuelle resultater. Freja Høyer på Sabrina Fair vandt søndagens Grand Prix-klasse for kat. II efter to flotte fejlfri runder over de 120 cm høje forhindringer og den hurtigste tid på 26.81. Samme ekvipage havde også vundet kvalifikationen om lørdagen, så det var en dobbelt triumf.

I søndagens Sponsor Cup for kat. II, var to danskere øverst på resultatlisten med fejlfri runder, nemlig vinderen Victoria Lora Engelbrecht Perez på Corbeagh Claire og nummer to, Lærke Isabell Godsk på Knockroe Bubble.

Lørdag vandt Selma Sofie Allerup kvalifikationen til Grand Prix for kat. III på Whitney, og childrenrytteren Victoria Lora Engelbrecht Perez vandt CSICh Sponsor Cup 110 cm på Leopold. I lørdagens CSIP 115 Small Tour blev Filippa Christer Andersen og Tarzan nummer to efterfulgt af Charlotte Bjørnstrup og Lady Mirah på tredjepladsen.

Alle resultater ligger på online.equipe.

Se mere på Baltic Cups Facebookside.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner