Regler i ridehuset og på banen

08-01-2018 08:47

Det letter forståelsen, hvis der overalt bruges de samme bogstaver på ridebanerne. Det også vigtigt bl.a. for sikkerheden, at I ryttere rider efter samme ”regelsæt”. Men hvordan er det nu lige med de bogstaver og regler. Vi opfrisker forholdene her

Copyright Ridehesten.com
Nyheden fortsætter efter annoncen

Har du styr på reglerne for at færdes i ridehuset? Du får i denne artikel 7 vigtige ”færdselsregler”.

1. Gå ikke bare ind
Inden en rytter går ind i et ridehus, eller rettere sagt: inden døren åbnes, skal den rytter, som er på vej ind, råbe: ” er der fri bane? Og så vente på, at der bliver svaret bekræftende, så døren eller porten kan åbnes uden, at det generer nogen. Det samme gælder, når man vil forlade ridehuset.

2. Sid op og af
Når der skal siddes op eller siddes af, eller hvis der er andre grunde til at holde stille, som når man fx efterspænder gjorden, bør det foregå midt i ridehuset.

3. Hold afstand
Af sikkerhedsmæssige årsager bør man altid holde en fornuftig afstand til de andre heste på mindst 2,5 m både til siderne, foran og bagved. Ryttere, som skridter eller på anden måde holder pause i arbejdet, skal overlade hovslaget til de ryttere, som traver eller galoppere. Man bør kun tage op i skridt eller parere, når man er inden for hovslaget. Nogle steder foretrækker man dog, at skridtende ryttere forbliver på hovslaget, så de øvrige ryttere har mere frihed til deres øvelser. Følg altid reglerne for det ridehus, du befinder dig i!

Nyheden fortsætter efter annoncen

4. På cirkelvolte
Ryttere, som rider på en cirkelvolte (20 m volte), skal altid vige for de ryttere, der befinder sig på hovslaget. ” Hovslaget har forret frem for cirkelvolten” hedder det. Det er også tilfældet, hvis ryttere rider ind imellem hinanden på begge volter samtidigt.

5. Forret til venstre volte
Hvis der rides samtidigt på begge volter, er det den rytter, som befinder sig på venstre volte, der har forret(det gælder dog ikke, hvis rytteren rider på en cirkelvolte). Hvis alle rider på samme volte, og  der bliver kommanderet ”skift volte”, er det den rytter, der først når hovslaget på den nye volte, der har forretten. De andre må så vige. Er der ryttere til stede, som ikke skifter volte, skal de forblive midt på banen.

6. Longering
Det er kun tilladt at longere en hest på en ridebane eller i et ridehus, hvis alle andre ryttere, der er til stede, er indforståede med det. Hvis der bliver undervist eller hvis der er mere end 3 ryttere i ridehuset, bør der ikke longeres.

7. Væk med forhindringer
Forhindringer eller dele af dem bør opbevares uden for ridebanen eller ridehuset, hvis de ikke bliver brugt i den aktuelle undervisning. Hvis forhindringsmaterialet undtagelsesvis forbliver i ridehuset, må det omhyggeligt paceres midt i ridehuset.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner