Region 7 afholder Følaften

25-06-2024 14:24
Avl

Endnu engang er Dansk Varmblods region 7 vært for et følaftenarrangement, som i år finder sted nord for Limfjorden, hvor der bliver fremvist føl, hopper og plage hos regionens avlere

Copyright Ridehesten.com
Stemning fra sidste års følaften. Foto: Privat
Nyheden fortsætter efter annoncen

Dette års følaftenarrangement lørdag den 6. juli foregår i Vendsyssel, hvor vi mødes første sted kl. 13.00. Det er gratis at deltage i selve følturen, hvor man selv arrangerer kørsel. Flere steder er der kun et kvarters kørsel til næste stop, men vi starter en time tidligere i år, fordi vi skal forbi hele fem adresser.

En liste med adresser, mødetider og forventet kørselstid til næste stop vil snart tilgængelig på regionens facebookside og hjemmeside, ligesom der vil blive offentliggjort en liste over alle føl med alder/afstamning, så det er lettere følge med på dagen.

På turen rundt til avlere nord for Limfjorden skal vi se både spring- og dressurføl samt åringsplage mv. efter forskellige hingste, heriblandt også unge hingste, der i år har deres første årgang, så det er muligt at danne sig indtryk af afkommene.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Dagens sidste følfremvisning er hos Stutteri Teglovnen, som igen lægger faciliteter til, så vi kan sætte os til bords til den traditionelle avlerhygge med mad og drikke. Traditionen tro består aftensmaden af en dejlig buffet samt sødt til kaffe/te.

Aftenarrangementet koster 175 kr., som skal være betaling senest på dagen for tilmeldingsfrist den 2. juli via MobilePay på 2278 8002.


 

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner