Fire nye guldmedaljehopper

30-08-2015 17:24
Avl

Ved Dansk Varmblods EQUSANA Eliteskue blev fire hopper i eftermiddag tildelt opdrættermedaljer i guld

Søndag ved Dansk Varmblods EQUSANA Eliteskue stod i hoppernes tegn. I alt 36 hopper blev i dag tildelt opdrættermedaljer fordelt på 20 bronze, 12 sølv og fire guldmedaljer.

 

Årets Springbetonede Hoppe

Denne titel tilfaldt hoppen med årets bedste afprøvningsresultat på hele 955 point, og derfor vandt kat.nr. 1 Athena Ask e. Carmargue/ Crelido også den særlige titel, Eliteskuets Gladeste Hest. Hoppen, der blev tildelt opdrættermedalje i guld, er opdrættet af Karen Lund og Kenneth Knudsen og ejes af Stutteri Ask. Blandt dommernes rosende ord om hoppen kunne man høre "En hoppe ud af samme stamme som bl.a. Tina Lunds Andante. Hun har en imponerende funktion. Er højtstillet og feminin. Har en yderst smidig overlinje, en prima galop i stor balance og meget regularbar. Hoppen springer rationelt og kraftfuldt med stort overblik og meget overbevisend kapacitet."

 

Årets Dressurbetonede Hoppe

I finaleringen for dressurbetonede hopper var tre fremragende individer, der alle blev tildelt opdrættermedalje i guld. Det gjaldt kat.nr. 27 JJ Filippa e. Fürstenball/ Davignon I, som er opdrættet af JJ Horse i Norge og ejet Cecilie Schilbred, Norge, som var Årets Dressurbetonede Hoppeføl for tre år siden. Om denne hoppe lød ordene fra avlskonsulenten: "Hun er ud af en hoppestamme med mange konkurrenceheste og flere kårede hingste. Hun er en hel gummibold, elegant og feminin i sin fremtoning og præsenterer sig utrolig flot under rytter med rummelige og taktfaste bevægelser i stor rytme og balance. Hun er let ridelig og udviser stor samarbejdsvilje kapacitet."

Endvidere var det kat.nr. 35 Højgårdens Miss Unique e. Tailormade Temptation/Bernstein opdrættet og ejet af Lene Drejer og Brian Jensen. Hoppen har to succesfulde helsøstre på 2 og 4 år. Fra mikrofonen lød det bl.a.: "Hun er et helt glansbilelde. Hun er ædel, utryksfuld og meget femin. Hun er vellinjeret og har en særdeles simidg overlinje og bevæger sig rummeligt og takfatst med god aktion, bæring ikke mindst fremragende ridelighed".

Sidste i rækken af guldmedaljehopperne, kat.nr. 37 Vestervangs Delicious e. Tailormade Temptation/ De Noir, der blev udråbt som Årets Dressurbetonede Hoppe. Denne hoppe, der kommer af samme stamme som bl.a. Årets Dressurbetonede Hoppe 2011, Prima Donna, er avlet af Kirsten Svendsen og Kaj Klavsen og er ejet af opdrætter samt Stutteri Svalegård v/ Else Marie og Jens Chr. Krabbe. Vestervangs Delicious var Årets Dressurbetonede 2-års Hoppe i 2014 og om hende sagde dommerne bl.a. "En imponerende dressurhoppe, der typemsæsigt er elegant og vender flot i halsen. Hun har stor udstråling og en særdeles smidig overlinje. Denne hoppe bevæger sig kraftfuldt, elastisk og op-ad-bakke. Hun er følsom, men har selv troen på, at hun kan gå hele vejen."

 

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner