Thomas Bach Jensen
Tyske Matthias Alexander Rath og den 12-årige avlshingst Totilas e. Gribaldi / Glendale har taget føringen ved det tyske seniormesterskab, der netop er startet i dag. I Grand Prixen, kvalificerende til Grand Prix Special, opnåede ekvipagen 83,234%. Det tyske mesterskab i Balve er et af de afgørende stævner for holdsættelsen til OL 2012 i London. I denne indledende klasse var der ren hingstedominans i toppen, i det andenpladsen gik til Helen Langehanenberg og den 12-årige Damon Hill e. Donnerhall / Rubinstein I med 81,489% foran Kristina Sprehe og 11-årige Desperado e. De Niro / Wolkenstein II på tredjepladsen med 80,383%. Altså et højt niveau og en tæt kamp i toppen af klassen.