Nina Marie Villadsen
I dag var Peter Flarup og Calista E på dressurbanen ved det firestjernede militarystævne Mitsubishi Motors Badminton Horse Trials i Badminton, England.
Her leverede den danske ekvipage et fint program. – Der var en god følelse i starten, men lige da jeg slog over i galop for at ride op ad midterlinjen, så var hun lidt – og jeg ved ikke hvorfor – anspændt, så hun fik nogle fejl, men til sidst var det ret godt, fortælle Peter Flarup i et engelsk radiointerview om dagen dressurprogram, der endte med et resultat på 41,8 strafpoint og en foreløbig placering som nummer ni. På en foreløbig førsteplads ligger amerikanske Clark Montgomery på Loughan Glen med 33,3 strafpoint.
Vejret har drillet i Badminton, men til spørgsmålet om, hvorvidt vejret generede Calista E svarede Peter: - Nej. Det er det samme for alle, og vi kan ikke ændre på det.
I morgen skal rytterne ud på den store terrænbane, og om den opgave fortæller Peter: - Normalt er hun ret god, men det her er helt sikkert den største bane, hun nogensinde har set, så vi må se.
Hør hele radiointerviewet med Peter Flarup HER (engelsk)
Kilde: Dansk Ride Forbund
Se flere resultater HER