Grethe Næsby
"Foreningen risikerer hermed at blive gjort erstatningsansvarlig for at have overtrådt markedsføringsloven En ny opfindelse, som hindrer heste i at sparke sig til voldsomme skader i stalden, er blevet genstand for en uhørt polemik. Sparkepladen, som er af gummi, opsættes, hvor hesten sparker. Gummipladen udsender en lille strømimpuls – langt svagere end den strømimpuls, hesten kan få fra helt almindelige el-hegn. Efter en enkelt kontakt ophører hesten med at sparke, hvorved de alvorlige sparkeskader undgås. Herefter afbrydes strømmen og sparkepladen virker alene forebyggende. Dyrlæger, som har set sparkepladen i funktion, kalder den en kærkommen løsning på et sejlivet problem både for heste og hesteejere. - Og så er der oven i købet tale om en løsning, der bygger på nøjagtig de samme principper, som det el-hegn, hesteejerne har anvendt i årevis, siger dyrlæge Leif Trangbæk. - Vel og mærke med en strømimpuls i sparkepladen, der er langt svagere. Dyrenes Beskyttelse har helt uden dokumentation endsige kendskab til sparkepladens virkninger og funktionalitet vildledt offentligheden med krav om et forbud af ”Kick-Stop”. Det endog uden på noget tidspunkt at have ønsket at se den i funktion. Foreningens dyrlæge, Jens Svenningsen kalder ikke desto mindre sparkepladen ”en overtrædelse” af loven om hold af heste. Særdeles besynderligt, når man tænker på, at det fremgår af lov om hold af heste § 12, at ”rum og udstyr, som anvendes i forbindelse med opstaldning af heste, skal konstrueres, installeres og vedligeholdes på en sådan måde, at hestene beskyttes bedst muligt mod tilskadekomst og ikke udsættes for væsentlig ulempe.”. - At vores sparkeplade skulle være en overtrædelse af lov om hold af heste er en helt uansvarlig påstand i betragtning af, at Jens Svenningsen har afvist at overvære en demonstration af sparkepladen, siger Kick-Stops opfinder, stutteriejer Simon Thorkelin, der i øvrigt selv er medlem af Dyrenes Beskyttelse. - Jeg er stærkt bekymret over foreningens saglighed og kompetence, hvis dette er normen for deres research, før de udtaler sig i al almindelighed, tilføjer Simon Thorkelin. Ifølge advokater har Jens Svenningsen og Dyrenes Beskyttelse her udtalt sig klart i strid med markedsføringsloven og deres postulater kan medføre et erstatningskrav. - Så vidt håber jeg da ikke det kommer, og jeg opfordrer dem derfor endnu en gang til at komme og overvære en demonstration af min opfindelse. Jeg er overbevist om, at de herefter vil se på Kick-Stop med nye øjne, slutter Simon Thorkelin. Vedbæk, den 25. Maj 2009" For yderligere information kontakt venligst: Quiet Stable A/S Simon Thorkelin Tlf. 4044 8462 sth@quietstable.com www.quietstable.com