Professionel coach med mule

15-04-2008 08:27

Maja Golles

Måske er du bange for heste, eller for din chef? Måske er du ikke en særlig god leder og føler, at du fægter med arme og ben for at få dit personale til at forstå dig? Men fortvivl ikke. Hjælpen findes derude - på fire ben.

Eva Nibe Succesudvikling, der holder til i Udviklingsparken i Nyborg, bruger heste som coachere, og her kan alle forvente sig en berigende oplevelse med de store dyr. Blandt hendes kunder er både privatpersoner og grupper. Eva Nibe og Karina Bjerremann står for hver deres del af coachingen. De to initiativtagere forklarer, at hesten vil skabe associationer, når man møder den. - Relationer skaber associationer. Det vil sige, at den minder om noget i en eget liv, siger Karina Bjerremann og forklarer, at 85 procent af menneskers kommunikation, består af kropssprog. - Hvis hesten gør noget, for eksempel kommer for tæt på, så vil det skabe en association hos mennesket og derfor vil han eller hun komme til at tænke på et andet menneske i dets liv, der gør det samme som hesten. - På den måde vil mennesket tænke over de relationer til det menneske, og få det bearbejdet eller gennemtænkt, siger Karina Bjerremann. - Hesten er et 100 procent intuitivt dyr og derfor reagerer den på kropssprog, fortæller Eva Nibe og forklarer, at hvis hesten ikke kan læse ens kropssprog, så forstår den ikke, hvad man vil have den til at gøre. Netop derfor kan mange mennesker gå galt af hinanden på arbejdspladser og alle andre steder. - Jeg tror ikke, at man kan være en god chef, hvis man ikke kan kommunikere ordentligt med sit kropssprog, siger Karina Bjerremann. Du kan i et kommende nummer af Ridehesten læse om, hvordan Karna Bjerremann også i en anden relation bruger hestene, nemlig til såkaldt hesteassisteret psykoterapi sammen med psykiater Anne Bitsch-Larsen. Her går det ud på, at få hestene til at hjælpe sindslidende til selvudvikling. Kilde: Fyens Stiftstidende

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner