Prinsessens Vandrepris til Michellino

13-03-2011 11:38

Sandra Kaiser

DV Herning | Trods sine 20 år skinnede Michellino i hallen, da han modtog HKH Prinsesse Bennediktes Vandrepræmie
Copyright Ridehesten.com
20-årige Michellino har modtaget Prinsesse Benediktes vandrepræmie. (Foto: Ridehesten.com)

Hvert år udpeges den hingst, der skal tildeles HKH Prinsesse Benediktes vandrepræmie. Vandreprisen, som blev indstiftet i 2005, tildeles den Dansk Varmblods-kårede hingst, der ved egenpræstation eller som far til konkurenceheste, har gjort sig særligt bemærket i ridesporten i det forgangne år. I år gik den ærefulde titel til 20-årige Michellino, der rangerer blandt verdens mest succesfulde faderhingste til dressurheste. Michellino er far til adskillige internationale Grand Prix-heste, og hans søn Mistral Højris rangerer som verdens tredjebedste dressurhest. Elitehingsten Michellino, der er stationeret på Støvring Hingstedepot hos Irene Braun og Niels Grøndahl, mødte selv op for at blive hædret af hingstekåringens gæster.

Følg med her på siden de kommende dage, hvor vi vil holde læserne opdateret og orienteret om alt det, der sker i Herning. I magasinet Ridehestens aprilnummer på mere end 300 sider kan man læse alt om kåringen, konkurrencerne, aftenforestillingerne og de mange særlige priser.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner