Sara Clement
Stævnet bød søndag på klasser fra LC til MB. I dagens første springklasse, LC for kat. III, red Melanie Bøje Jensen på Sylvia sig til sejr efter to nulrunder i tiden 22.53. Med en fejlfri omspringning i tiden 22.89 var Stevald Bøje Nielsen og Rosita IV kun få tiendedele af et sekund langsommere, og det hensatte dem til andenpladsen. I LC for II'er ponyerne vandt Maja B. Sørensen og Silver efter to fejlfrie runder i en tid på 22.42. Marie Dresler på Speedy The Speedfighter blev nummer to i klassen med to nulrunder og 23.62 sek. LC springning for kat. I blev vundet af Lene E. Rahr og V-Power med en tid på 24.99, mens nummer to blev Mia Nygaard og Yasha, som fik en tid på 25.82. I LB springning for III'er ponyer var Stevald Bøje Nielsen igen med helt i top, og denne gang satte han sig på de to første placeringer. Med Rosita IV fik han en tid på 19.80 og blev dermed klassens vinder, og med Felixgårds Chanta blev det til en tid på 20.53 og en placering som nummer to. Efter en fejlfri omspringning i tiden 20.13 satte Trine Godskesen og Egeballes Gambler sig på den røde roset i LB for kat. II ponyer. Her gik andenpladsen til Sidsel Frank Andersen og Miss Flying Daisy, som fik to nulrunder i tiden 21.28. I'er ponyernes LB blev vundet af Alberte Louise Gundorph Stavø, der med sin pony Jetelien red to fejlfrie runder og fik en tid på 20.55. Louise Stenvang og Alladin blev nummer to, og de fik en tid på 21.30. Laura Snerle Jørgensen og Molly Malou var helt suveræne i LA for kat. III, hvor de fik en sikker sejr efter en nulrunde i tiden 43.01. Andenpladsen gik til Trine Damsted på Silvano; de fik ligeledes en fejlfri runde, og tiden endte på 48.19. Trine Godskesen og Egeballes Gambler red i LA for kat. II endnu en sejr i hus; denne gang med nul fejl i tiden 42.32. Nummer to blev Anne Vindeløv som red på Hidalgo, og de fik en en tid på 44.15. LA for kat. I blev vundet af Julia Fløjstrup Pedersen på Westerhuis Sunny Boy, der fik en nulrunde i tiden 47.76. Anna-Mary Hansen og Brentebjergs Zidane blev nummer to med 49.29 sek. Dagen sluttede med MB springning, hvor II'er ponyernes klasse blev vundet af Trine Godskesen på Egeballes Idol. Trine sikrede sig her dagens tredje sejr, hvilket må siges at være helt suverænt. Trine og Idol opnåede to nulrunder, og tiden lød på 30.30. Andenpladsen gik til Amalie Dollerup og Hedemand's Talido, som ligeledes red to fejlfrie runder og sluttede med en tid på 32.69. I MB for kat. I sejrede Mette Louise Andresen og Samara efter en fejlfri omspringning i tiden 32.02. Amalie Dollerup sikrede sig her endnu en andenplads, denne gang på Gødsbølgårds Maximus, og de fik to nulrunder i tiden 36.11. Samtlige resultater fra stævnet kan ses på DRF Live via linket under billederne til højre.
Alle billederne fra stævnet kan ses her på siden fra på tirsdag