Ponyrytter flot fra start i Holland

19-04-2019 17:09

Camilla Tiefensee Schrøder

Luna Richter og Rolsteds Viola ligger på en foreløbig andenplads efter dressuren ved det internationale militarystævne North Holland Horse Trials

Copyright Ridehesten.com
Luna Richter og Rolsteds Viola ses her til træningssamling sidste sommer på Søborggård Rideklub. Foto: Ridehesten.com/Camilla T. Schrøder
Nyheden fortsætter efter annoncen

Blandt de danske ryttere, som denne weekend deltager i North Holland Horse Trials ved Oudkarspel i Holland er EM-rytteren Luna Richter. Hun fik i dag en rigtig god start på dressurbanen i CCIP2-L, hvor hun opnåede 70.25 procent med ponyen Rolsteds Viola. Dermed ligger hun på en foreløbig andenplads med 29.80 strafpoint.

Se resultatlisten

Luna Richter og Rolsteds Viola har haft en rigtig god start på militarysæsonen. De lagde ud med en flot sejr i CCIP-1* i polske Strzegom for to uger siden. Denne weekend prøver de kræfter med en højere sværhedsgrad.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Sværhedsgraderne er ændret
Ved årsskiftet indførte det internationale rideforbund de nye regler i military, hvilket bl.a. indebar en ændring af betegnelserne for de forskellige klasser. Det betyder kort fortalt, at alle klasser rykker et niveau op i sværhedsgrad, så en tostjernet klasse f.eks. svarer til det, der sidste år var etstjernet. Det er fordi, der er indført en ny 1.05 meter klasse, som er etstjernet.

Læs mere om de nye regler HER.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner