Rikke Hald Jensen
Dagens første klasse ved distriktsstævnet i dressur hos Hedensted og Omegns Rideklub var en LB1, hvor Laura Bækby Hansen og Lykkehøjs Terminator e. FS Calimero red til hele 71.129% i et flot program og vandt klassen. Placeret som nummer to blev Amaia Hartvig Bruun Severinsen og ponyen Magic Spot On e. Cwrtycadno Cymro/Lennards Monogram med en procent på 67.903%.
På bane to red Sara Bakholdt Als til flotte 72.000% i LA5 på ponyen Nederbygårdens Golden Champion e. Golden Empire. Anden pladsen blev vundet af Filippa Krogh Lindhardt på Pacific, som red til 66.667%.
Dagens LA1-klasse for kategori II og III ponyer blev vundet af Victoria Hansen på Ia Shiva e. Brillant/Southend Caruso, og de blev belønnet med 68.103% for deres program, mens Amaia Hartvig Bruun Severinsen og Magic Spot On e. Cwrtycadno Cymro/Lennards Monogram igen blev placeret som nummer to, denne gang med en procent på 67.586%.
Christina Elgaard og Reitland’s Finale e. High Flow’s Oxford/Dakar kunne stille sig øverst på podiet i LA1 klassen for kategori I ponyer, hvor de red til 67.931%. Petrea Skovhus og Keulse Hoeve’s Adios e. Klein Roderijs Cocktail kunne modtage den blå rosette for anden pladsen med 66.897%, mens Laura Bækby Hansen igen kunne stille sig på podiet, denne gang som nummer tre, med Lykkehøjs Terminator e. FS Calimero med en procent på 66.379%.
I dagens PRI-klasse blev der redet mange flotte programmer, hvor Kamille Klysner Askerod og Levita’s Darkan e. Røgild’s Diablo/Orchard D’Avranches red sig til førstepladsen med 71.000%. Hanna Walkusch og Hilkens Cosmo e. Cosmopolitan D/Danny Gold red til 69.250% hvilket rakte til en andenplads lige foran Lærke Priebe Kjær og Woldhoeve’s Bart e. Woldhoeve’s Silco/Orchard D’Avranches, som blev placeret som nummer tre med 69.125%.
Bane to lukkede med en PRT-klasse, der blev vundet af Sofia Rosenkilde på Dot Com med flotte 72.821%, mens Alberte Steen Bach og Bomgaardens Brooklyn e. Bonansa/Landau red sig ind på andenpladsen med 68.007%. Tredjepladsen blev vundet af Josefine Burgaard Sørensen på Midtjydens Cassiopeia e. Calimero/Broadway med en procent på 67.308%.
Emilie Lærkegaard-Mikkelsen og Vladia vandt dagens LA3-klasse, som var dagens sidste klasse. De red sig ind på førstepladsen med 70.000%, mens Petrea Skovhus og Keulse Hoeve’s Adios e. Klein Roderijs Cocktail kunne tage endnu en roset med hjem for en anden plads, som de i denne klasse vandt for deres ridt til 68.333%. Lucas Thomsen og Gismo red til 68.000% og kunne dermed indtage tredjepladsen.
Ridehestens fotograf har været til stede hele lørdag og har taget billeder på begge baner. Billederne vil være at finde på Ridehesten.com i løbet af den kommende uge.