Pony reddet op af sump

24-08-2023 15:17

Charlotte Kusk Berwald

Over tre timer tog det Trekantområdets Brandvæsen at redde en pony op, der sad fast i et sumpet buskads

Copyright Ridehesten.com
Foto: Trekantområdets Brandvæsen
Nyheden fortsætter efter annoncen

Onsdag aften var ponyen på en hyggelig ridetur, der desværre udviklede sig ganske dramatisk. Ekvipagen red på Troldhedestien i det nordlige Kolding. Her skulle ekvipagen passere end gangbro over et sumpet område.

Timers hård kamp
Rytteren forsøgte selv at få sin pony hjulpet fri, men måtte efter en times kamp give op og ringe efter hjælp. Trekantområdets Brandvæsen blev tilkaldt omkring klokken 19.40 og ankom til stedet ved 20-tiden sammen med brandfolk fra Falck Kolding Brandvæsen.
– Ponyen var underafkølet og virkede til at have givet op, fortæller indsatsleder Ronni Petersen. Herefter begyndte den hårde kamp for at hjælpe ponyen fri.

I næsten to timer blev der kæmpet for at hjælpe ponyen. Med motorsave gjorde man området mere fremkommeligt, ligesom der blev hentet træpladser til at lægge ud som hesten kunne gå på. Dyrlæge Marie Winter var også hurtigt på platten, for at hjælpe med at holde hestens hoved ovenvande. Redningsliften kunne ikke løfte ponyen op, men hjalp med at støtte. 

Nyheden fortsætter efter annoncen

Se billederne i opslaget fra Trekantområdets Brandvæsen her:

 

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner