Sanne Kolind
På trods af vinden så var det tæt på perfekt ridevejr i dag og 172 equipager var til start.
Alle ponykategorier, samt childrenrytterne skulle ride den 1. afdeling af DRF mesterskaberne.
For 3’er ponyerne var det Caroline Sand Bugge og Clements Catwalk der var lynhurtig på den lange bane og sluttede fejlfrit med en tid på 66,96 sek. Næst hurtigst var Caroline Amalie Bak Attermann, hun red i tiden 69,48 sek. tæt forfulgt af Julie Karoline Terp og Claughaun Thady. De red også fejlfrit i tiden 69,60 sek.
I klassen for 2’er ponyerne var der både trekombination og bred vandgrav, og det gav en del de 21 ryttere i klassen problemer. 8 ryttere udgik og kun 5 red fejlfrit. Meget suverænt vandt Anders Uve Sjøbeck Hoeck på Flach Back. De red i tiden 67,06 sek. Lidt over 5 sekunder langsommere var nr. 2. Det var Josefine Sandgaard Mørup og Kantje’s Valentijn. De red fejlfrit i tiden 72,61 sek. Emma Groot og Dream Fields blev nr. 3 i tiden 72,98 sek.
Det var utrolig tæt i top 3 hos 1’er ponyerne. Og her var det Maria Nørregaard Langhoff der vandt. Hun red på Pepper Ann 7, og de sluttede fejlfrit i tiden 68,96 sek. Men Maria tog sig ikke til takke med kun at vinde 1. pladsen. Som sidste rytter i klassen indtog hun også 2. pladsen, denne gang på Nikolina. Tiden her blev 69,18 sek. Gustav Christian Jacobsen og Saorsie blev nr. 3 i tiden 69,57 sek.
24 childrenryttere var tilmeldt mesterskabet. Vinderen blev Madelen Bennetsen på M.B. Calida. De red fejlfrit i tiden 73,31 sek. Nr. 2 i klassen blev Sisse Pedersen Mylin. Hun red fejlfrit med Heart of Oak i tiden 76,15 sek. Emilie Mosegaard Christiansen og Serupgårds Corona blev nr. 3 med tiden 77,94 sek.
Ud over mesterskabsklasserne blev der også afviklet en MB2** og en MA2** for ponyerne.
I MB2** blev vinderen for kat. 3 Rosemarie Heering og Jo-Jo. De red 3 sekunder hurtigere end nr. 2. Tiden var 53,14 sek.
Vinderen for kat. 2 blev Karoline Sloth Kjær og Bjerregårds Qlimax. De stoppede tiden på 49,00 sek.
Og for kat. 1 var det Alexander Godsk og Davinci der vandt med tiden 49,20 sek.
I MA2** var kat. 2 og 3 slået sammen, og her blev vinderen Emilie Heering på 2’er ponyen Dupont. De var eneste fejlfrie, men også hurtigst. De red i tiden 63,23 sek.
Kat. 1 blev vundet af Alexander Godsk og Davinci der som start nr. 1 i klassen viste overlegen tempo og sikkerhed på forhindringerne. De red fejlfrit i tiden 57,75 sek. 4. sekunder hurtigere end nr. 2.
Der blev også afviklet en LA1* for childrenrytterne. Her var et beskedent felt på 4 ryttere til start og vinderen af denne klasse blev Jasmin Skyggebjerg på den 21 årige Pablo. De red i tiden 50,95 sek. – 6 sek hurtigere end nr. 2.
I morgen fortsætter springningen på Vilhelmsborg. Ponyerne skal springe deres 2. afdeling, hvorimod childrenrytterne har en fridag.
Søndag går det løs med finalerne.
Se resultaterne fra stævnet her:
Billeder fra fredagens klasser kommer på hjemmesiden mandag