Pedro Gosk vinder S* på Stutteri Ask

14-08-2021 19:30

Christine Krogh Frausing
Skribent

Aftenens S* 145 cm på Stutteri Ask blev vundet af Pedro Gosk og Quidor. I morgen gælder det sidste kvalifikation af Walber Cup

Copyright Ridehesten.com
Pedro Gosk Foto: Ridehesten / Kristine Ulsø Olsen
Nyheden fortsætter efter annoncen

Stutteri Ask afholder denne weekend landsstævne med Walber Cup, samt følkåring sideløbende. Dagens sidste klasse var en S*, med 18 ryttere til start. Klassen blev afviklet i en metode A, hvor 8 ryttere var fejlfrie.

Podro Gosk var hurtigst og løb derfor med sejren. Pedro red på den 15 årige Quidor e. Quidam's Rubin / Nimmerdor (opdr. Topsport A/S). Hans tid var 76,72 sekunder. Søren Møller Rohde blev placeret som nummer to i tiden 77,24 sekunder med den 8 årige Alegra Ask e. Canstakko / Acord II (opdr. Stutteri Ask). Som nummer 3 blev det Torben Frandsen der red på den 9 årige Zapitol S Z e. Zandor Z / Indorado (opdr.  E.J.C van Straaten)

Copyright Ridehesten.com
Søren Møller Rohde og Alegra Ask Foto: Ridehesten / Kristine Ulsø Olsen

Ærgeligt var det for Christian Jansen, der med vallakken Lantini-EM e. Bøgegårdens Apollo / Candillo (opdr. Peter A. Petersen) red med 4 fejl i en tid der var bemærkelsesværdigt hurtigere end de andres. Tiden ramte 72,79 da Christian krydsede mållinjen. 

Nyheden fortsætter efter annoncen

Stutteri Ask var ved sidste stævne præget af seriøse problemer i form af regn. Læs om den massive mængde regn HER

Regn var der heldigvis ikke meget af i dag, stævnet var dog præget af blæst inden S* skulle starte. 2 spring væltede, men det var dog ikke mere end hvad et par sandsække kunne klare. 

I morgen gælder det sidste kvalifikation af Walber Cup. Det bliver ekstra spændene, da det er nu det skal afgøres, hvem der skal i finalen. Særligt nervepirrende bliver det for klubberne Lykkegaard Sportsrideklub, Hestehavens Rideklub og Riders Cup. De 3 hold deler nemlig på nuværende tidspunkt en 8. plads. Da det kun er de 8 bedste hold der går videre, skal der samles point ind til morgen, for at holde stillingen. 

Se resultater fra stævnet HER

Trine Askjær-Jørgensen

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Trine Askjær-Jørgensen