Påskestævne i Stadl Paura

19-03-2008 17:48
Joan K. Jensen, Lone Jørgensen, Hans Jørgen Nørgaard og Michæl Søgaard er i weekenden til start ved det internationale trestjernede stævne i Stadl Paura i Østrig.
Copyright Ridehesten.com
Joan K. Jensen er blandt de danske ryttere, de er draget til Østrig for at starte dressur i påsken (Arkivfoto: Ridehesten.com).

Lone Jørgensen, der for fjorten dage siden hentede flotte point på Donna Asana ved stævnet i Braunschweig, er igen til start. ”Vi er lige ved at være fremme og hesten er i godt humør. Vi slappede lidt af et par dage efter Braunschweig og ellers har den stået på den daglige træning. Jeg har ikke forventninger om det helt store, men selvfølgelig ville det være rart, hvis det gik endnu bedre end sidste gang. Men det er for meget at forlange, det er hun ikke konstant nok til endnu og der mangler hun stadig noget rutine”, siger Lone Jørgensen. Også de danske juniorer og ungryttere et til start ved stævnet. ”Det er et godt stævne og det er tredje år i træk, at vi er hernede. Udover at rytteren bliver prøvet af foran udenlandske dommere, så er det også med henblik på at få point, så vi kan kvalificere ryttere til de hold, som skal til EM til sommer”, siger landstræner Jon D. Pedersen.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner