Britt Carlsen
I et tidligere nummer af magasinet Ridehesten bragte vi en artikel skrevet af yrlæge Claus Bundgaard Nielsen, Aarhus Dyrehospital, om øjensygdomme hos hesten. Han indledte med at konstatere, at den hyppigste årsag til blindhed hos heste er, at en alvorlig øjensygdom fejlagtigt behandles som en banal øjenkatar. Det er meget vigtigt at erkende og behandle øjenskader og -sygdomme i tide og straks søge dyrlæge, så den rigtige behandling kan gives.
Hvordan er hestens øje opbygget?
Hestens øje er på størrelse med en golfbold. Det er placeret i en benet hule og er beskyttet af kraftige øjenlåg, hvorpå der er hår der dels registrerer når noget nærmer sig øjet og dels virker som beskyttelse mod snavs og fremmedlegemer. Heste har også et tredje øjenlåg, blinkhinden, som er placeret nederst og ind mod næsen. Dette øjenlåg bevæger sig frem over øjet, når hesten ved hjælp af 6 kraftige muskler trækker øjet tilbage i øjenhulen, f.eks. hvis der er smerter i øjet.
Selve øjet består af flere dele. Det forreste afsnit af øjet starter med en tynd tårefilm som dækker hornhinden og bl.a. beskytter mod udtørring. Selve hornhinden er glasklar, elastisk og ca. 0,9 mm tyk, i kanten er der som regel en tynd grålig linie.
Bag hornhinden ligger det forreste øjenkammer, som er væskefyldt og som bagtil begrænses af regnbuehinden, der giver øjet dets farve.
Regnbuehinden er meget tynd og ret skrøbelig. Den indeholder muskler, som gør at den kan åbne og lukke pupilåbningen afhængig af lyspåvirkningen. Pupillen er oval og der er hos heste en speciel lille sort udvækst på den øverste kant af pupillen.
Bag pupillen ligger linsen, som forstørrer billedet og sørger for at der dannes et klart og fokuseret billede på nethinden bagerst i øjet.
Bag linsen taler man om det bagerste øjenkammer. Det består dels af det geleagtige glaslegeme og bagerst nethinden, synsnerven m.v. hvor billedet dannes og omdannes til nerveimpulser, der med synsnerven føres op til hestens hjerne.
Man kan, noget forenklet, sammenligne hestens øje med et kamera: Yderst er der et beskyttelsesglas og et filter (hornhinden), derefter kommer blænden (regnbuehinden og pupillen), en linse og inderst sidder filmen i kameraet (nethinden), hvorpå billedet dannes.
Hvordan er hestens syn?
Hestens syn er indrettet til at kunne undgå rovdyr og andre farer mens den græsser, og samtidigt skal den kunne bevæge sig hurtigt og sikkert i vanskeligt terræn.
Synsfeltet er næsten 360 grader, dvs. den kan stort set se hele vejen rundt uden at bevæge sig. Øjnene kan bevæge sig uafhængigt af hinanden og de ovale pupiller, som hele tiden holdes vandret (horisontalt), gør at den konstant kan være opmærksom på eventuelle farer.
Når hesten går med sænket hoved, f.eks. hvis den græsser, ser den monokulært, dvs. med højre øje på højre side og venstre øje på venstre side. Den ser her ret uskarpt men har meget stor følsomhed for bevægelser og vil kunne afbryde græsningen ved den mindste bevægelse. Når hovedet løftes kan den udnytte det fremadrettede binokulære syn, som er skarpere og derved vurdere afstande og forhindringer.
Til sammenligning med os mennesker ser hesten kun ca. 60% så skarpt, til gengæld ser den væsentligt bedre i mørke og dunkel belysning. Dens farvesyn er også anderledes og man mener ikke at heste ser gule og grønne farver, men kun blå og røde.
Ud fra disse oplysninger, vil mange sikkert kunne forstå hvorfor heste pludseligt kan reagere hurtigt (og måske uhensigtsmæssigt) på en lille og ubetydelig bevægelse på hestens side: Den ser uskarpt, men registrerer selv den mindste bevægelser. Der er endvidere en forklaring på hvorfor springbomme og forhindringer bør være markeret med lodrette (vertikale) kontraster eller farver: Dybdeskarpheden afhænger af binokulært og fremadrettet syn og på grund af pupillens ovale form og øjets indretning, vil hesten nemmere kunne registrere dybdeskarpheden på lodrette elementer, især når hovedet bevæges lidt op og ned.
Hvilke tegn er der på et akut øjenproblem?
Symptomerne kan være mangeartede afhængigt af årsagen. Men nogle symptomer er karakteristiske.
Pludselig opstået blindhed er et meget alvorligt symptom. Det er vigtigt at huske på, at blindhed på det ene øje kan være svært at opdage, fordi hesten ofte vil klare sig fint med ét seende øje. Typisk vil man opleve at dyret f.eks. er bange for ting på den ene side, forsøger at vende hovedet, eller måske fejlvurderes afstande, så hesten snubler eller træder forkert. Ved pludselig opstået total blindhed vil hesten være meget usikker, nervøs og søgende og uvillig til at flytte sig. En hest med nedsat syn eller som har været blind på et øje i lang tid, kan klare sig forholdsvis normalt og det kan være svært at afgøre, selv ved en øjenundersøgelse, om der er nedsat syn.
Alvorlige alarmsignaler vil være:
Hvad kan jeg selv gøre?
Det er først og fremmest vigtigt at være opmærksom på symptomerne fra øjnene og straks søge hjælp, hvis der er tegn på et alvorligt øjenproblem.
Man kan selv forsøge at rense øjnene f.eks. med øjenbadevand, borvand eller kamillethe, hvis der er udflåd. Behandling med diverse øjensalver eller -dråber, uden at man kender årsagen til problemet, må absolut frarådes, idet forkert behandling her kan betyde forskellen mellem et blindt eller et seende øje.
Smerter fra øjnene skal ikke negligeres og man bør ikke forsøge at smertebehandle før man kender årsagen. I øvrigt vil almindelig smertestillende behandling, som regel kun have lille effekt på øjensmerter. Og er du i tvivl, så kontakt dyrlægen.
