Tonya Bille Nielsen
Lis og Per Winther åbnede i går sammen med Hans Højer en stor butik med rideudstyr og jagtudstyr. Her er alt, hvad man kan drømme om af hippe mærker inden for udstyr til rytter og hest. Efter Lis Winther i mange år bestyrede Frylands Rideudstyr, besluttede hun at ville satse på egen butik i stedet for - og hermed er Winthers Rideudstyr åbnet på Sjælland.
Per og Lis Winther understreger, at man ikke skal komme forgæves til deres butik, og derfor har de i butikken stort set alle mærker inden for ridemoden. De besøgende blev i går mødt af den lækreste buffet og masser af fede åbningstilbud. Winthers rideudstyr ligger praktisk placeret på Kalundborgvej ved Slagelse, så deres kundekreds er meget bred. På sigt vil der også blive arrangeret kundeaftener i butikken med diverse foredragsholdere, dyrlæger mm.