Paris får OL 2024

01-08-2017 13:17

IOC har tildelt OL i 2024 og 2028 til Los Angeles og Paris. Det store spørgsmål har gået på hvilket af de to lande, der først skulle have værtskabet, men det ser nu ud til at blive Paris

Copyright Ridehesten.com
Nyheden fortsætter efter annoncen

Den Internationale Olympiske Komité(IOC) stemte tidligere for at tildele OL 2024 og 2028 samtidigt. Det har så været op til Los Angeles og Paris at nå til enighed om, hvilket af de to lande, der først skulle afholde OL. Begge lande har indtil nu udtrykt ønske om at afholde OL i 2024, men det ser ud til at Los Angeles trækker sig fra den kamp, og dermed først ønsker at være vært for OL i 2028.

For Paris kommer OL i 2024 til at være helt speciel. Det er nemlig 100 år siden den franske hovedstad sidst var været for OL. Los Angeles var vært for OL i 1932 og 1984

Nyheden fortsætter efter annoncen

IOC samles til et udvalgsmøde i Lima, Peru i september for at godkende Paris som værtsby i 2024. Det er endnu ikke besluttet, hvilke sportsgrene der medtages til OL. Det er sådan, at ridning er en del af OL i Tokyo i 2020, mens ridning indtil nu kun er en del af forslagene til OL i Paris og Los Angeles.

IOC uddeler normalt værtsrettighederne til OL syv år forud for afholdelsen, men mange byer falder fra i kapløbet om at blive OL-vært, da alene budprocessen er meget omkostningstung, og derfor skrammer mange. Både Paris og Los Angeles truede med at trække deres bud, hvis de ikke blev tildelt OL i denne omgang, og derfor blev IOC efterladt med få muligheder.

/Dressage-news.com

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner