Grethe Næsby
Grundet en fraktur i den ene has er svenske Lotta Schultz' OL-hest nu blevet aflivet. Lotta Schultz' mand, Michæl Schultz, udtaler: - Han fik en fraktur i højre has. Hvordan ved vi ikke. Men vi måtte tage den svære beslutning at aflive ham direkte i hans boks. Calibra II var en hest, som Lotta og Michæl holdt meget af, og han betød meget for dem begge. - Vi fik stor støtte fra irske Cian O´Connor som hjalp os med at få fat i den bedst tænkelige dyrlæge og sørgede for, at vi fik god støtte, fortæller Michæl. I øjeblikket rider Michæl Lottas hest London Calling, mens Lotta har taget en pause for at mærke efter, om hun har lyst til at deltage i stævner. Det formodes, at Lotta vil satse på at kvalificere London Calling til OL i London 2012. Kilde: Tidningen Ridsport