Overraskende vinder i Grand Prix

15-01-2007 00:00

Jens Mathiasen

Ved det internationale springstævne på Vilhelmsborg blev det unge svenske Jannike West på Careful der overraskende løb med sejren i eftermiddagens Zeta Invest Grand Prix. Jannike har tidligere vundet Nordisk mesterskab, men det er hendes allerførste Grand Prix sejr. Sejren kom også som en overraskelse for Jannike selv, hun er nr. 808 på verdensranglisten og henviste ranglistens nr. 8 Gerco Schröder til anden pladsen, mens ranglistens nr. 4 Rolf-Göran Bengtsson måtte se sig henvist til 21. pladsen. Torben Frandsen på Acamo Vogt blev bedste dansker som nr. 8. Der blev redet om 100.000 kr i klassen og sejren indbringer den 22 årige svensker 30.000 kr. Grundet det kraftige blæsevejr må Jannike og de andre svenskere dog vente med at komme hjem til Storebælts- og Øresundsbroen åbner igen. Værre er det dog for de 8-10 nordmænd som grundet vejret ikke kan få lov til at komme med færgen før på onsdag. Der bliver igen mulighed for at se spændende springning ved det store internationale JBK springstævne den 9.-11. februar på Vilhelmsborg. Kig forbi JBK’s hjemmeside og læs mere på www.jbkhorseshows.dk.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner