Overraskende fløjhingst i Westfalen

23-11-2011 18:55

Britt Carlsen

Avl
Der var et par hingste som publikum ved kåringen i Westfalen havde udset sig som mulige fløjhingste blandt gangartshingsten - kåringskommissionen satte istedet en lidt mere upåagtet men særdeles velgående hingst på fløjen

To hingste var fra første dag publikums ynglinge i Westfalen: kat. 46 en Fidertanz/Sir Donnerhall-søn der travede med et vældigt power og kat. 61 en overraskende velgående, smuk Quaterback/Fürst Piccolo-søn. Begge havde de nogle svagheder, og derfor blev det en særdeles elastisk, energisk og meget velfungerende Diamond Hit-Regazzoni-søn med danske rødder på fløjen (det kan man læse mere om i magasinet Ridehestens decembernummer). På reservepladsen fulgte kat. 40 en lidt kraftig Don Massimo-søn, der dog bevægede sig særdeles elastisk. Der var flere kandidater til fløjen blandt de springbetonede hingste - valget faldt på kat. 26 e. den tidligere fløjhingst Coronas og med Lordanos til morfar. Hingsten sikkert og med stor kvalitet, samtidig med at han bevægede sig taktfast og smidigt. Ialt 45 hingste blev kåret heraf blev 15 udråbt til præmiehingste.

Links

Læs mere om de tyske kåringer i magasinet Ridehestens decembernummer

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner