Opoque holdt hele vejen

05-08-2023 16:44

UVM i dressur: Vinder af den indledende FEI 4-års klasse, Opoque med Mette Sejbjerg Jensen i sadlen, kunne i dag gentage succesen i finalen

Copyright Ridehesten.com
Vogue og Leonie Richter. Foto: Ridehesten.com/Kristine Ulsø Olsen
Nyheden fortsætter efter annoncen

Finalefeltet i FEI 4-års klassen var fra 31 ekvipager reduceret til 10 finalister, hvoraf syv var hingste, to hopper og en enkelt vallak. Denne 4-års klasse er ikke en del af UVM-konceptet, og derfor er det heller ikke en konkurrence imellem avlsforbund.

Helgstrand var stærkt repræsenteret med  avlshingstene Opoque, Elastic og Vogue, der sluttede som nr. 1, 3 og 5. Vogue e. Vitalis/ Fidertanz, der rides af 27-årige Leonie Richter, opnåede 8,5 for både trav, galop og kapacitet. Elastic e. Escolar/ Dimaggio viste igen i dag under 28-årige Maxi Kira von Platen masser af kvalitet og opnåede bl.a. 8,8 for trav, 8,4 for galop og 8,5 for ridelighed såvel som kapacitet.

Copyright Ridehesten.com
Elastic og Maxi Kira von Platen. Foto: Ridehesten.com/Kristine Ulsø Olsen

Helgstrands dygtige berider, 34-årige Mette Sejbjerg Jensen, der snart skal vise 5-års hingsten About You II i UVM-finalen, gentog sejren i 4-års finalen fra den indledende klasse, hvor Opoque e. All At Once/ Davino V.O.D. var overlegen.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Alle heste var i dag mere spændte og opmærksomme, og måske var det en af årsagerne til, at skridtkaraktererne var lidt konservative. Her opnåede Opoque 8,2, mens han brillerede i galop med 8,8 og 8,5 for trav, 8,6 for ridelighed og 8,7 for kapacitet – og høstede lutter rosende ord fra dommerpanelet.

I dag gik andenpladsen til westfalerhingsten Josi e. Jovian/ Samarant under italienske Chiara Prijs Vitale med skridtkarakteren på 8,2 som laveste, 8,8 for trav og 8,5 for resten. 

Klassens resultat.

Stævnets start- og resultatlister.

Copyright Ridehesten.com
Josi under Chiara Prijs Vitale. Foto: Ridehesten.com/Kristine Ulsø Olsen
Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner