Nedtælling til EM 2013

21-11-2012 11:07

Signe Wiese

I august 2013 er Danmark vært for en helt særlig sportsbegivenhed, nemlig europamesterskaberne i både dressur og springning for seniorryttere, samt det europæiske mesterskab for paradressurrytterne
Copyright Ridehesten.com
Animation af hvordan EM's springstadion kommer til at se ud.

ECCO FEI European Championships – Jumping, Dressage and Para Dressage, er det officielle navn for det tredobbelte EM. Arrangementet bliver afviklet i Herning, på og omkring det store fodboldstadion på MCH Messecenter Hernings arealer. Det bliver årets største sportsbegivenhed i Danmark, for den internationale ridesport bliver det årets absolutte højdepunkt, og alle sejl er sat for at skabe et arrangement udover det sædvanlige. 22.000 gummimåtter forvandler fodboldbane til ridestadion EM-konkurrencerne for spring- og dressurrytterne afvikles på det store fodboldstadion MCH Arena Herning, og inden grønsværen kan omdannes til ridebane, kræver det bl.a. at der lægges 22.000 specialfremstillede gummimåtter ud inden der køres specialsand på den store ridebane. MCH Arena Herning kan rumme ca. 10.000 tilskuere og arrangørerne bag den gigantiske sportsbegivenhed satser på, at et fyldt stadion vil være med til at skabe en fantastisk stemningsfyldt kulisse, når Europas allerbedste ryttere og heste skal konkurrere om mesterskabstitlerne. ECCO er eventsponsor Det er den danske skoproducent, ECCO, der er titelsponsor for EM-stævnet, der derfor også har fået det officielle navn ECCO FEI European Championships – Jumping, Dressage and Para Dressage. Selve den praktiske afvikling varetages af stævnearrangørerne i selskabet European-Herning ApS, og det tredobbelte EM er blevet til i et bredt samarbejde mellem European Herning, det internationale rideforbund FEI, Dansk Ride Forbund, Sport Event Denmark og ikke mindst Herning Kommune. Billetter til EM: Årets julegaveidé Billetsalget til årets europæiske hestesportsbegivenhed i 2013 er allerede i fuld gang og går forrygende. EM-billetter vil med garanti vække begejstring under juletræet i ethvert heste-hjem, og arrangørerne bag EM i Herning er i julehumør, og giver mulighed for at købe billetter med en særlig julerabat. Ved køb inden den 31. december 2012 er der mulighed for at spare 10% på billetprisen, og med priser på dagsbilletter der starter ved kr. 100,-, så kan alle være med. Se mere på: www.european-herning.dk/DK/Publikum.aspx Søndag er kür-dag EM-stævnet afvikles over en uge, fra tirsdag den 20. august til søndag den 25. august. Allerede torsdag den 22. august uddeles de første medaljer, når både dressurrytternes og springrytternes holdkonkurrencer afgøres og fredag den 23. august fordeles dressurrytternes medaljer i Grand Prix Special. Men det er lørdag og søndag, at de mest eftertragtede medaljer skal uddeles. Lørdag den 24. august dyster springrytterne om de individuelle EM-medaljer. Ryttere og heste skal igennem to krævende runder inden det kan afgøres hvem der skal have guldet om halsen. Samme dag bliver hovedparten af paradressurrytternes konkurrencer også afgjort. Lørdag aften afvikles der et forrygende gallashow på stadion, og allerede nu garanterer arrangørerne at publikum får et show i særklasse. Søndag den 25. august kulminerer en uges EM-stævne i verdensklasse, når der skal fordeles medaljer i dressurrytternes Grand Prix Kür og i paradressurrytternes Kür-program Mere info via link til højre. Kilde: Pressemeddelelse

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner