Cecilia Lindahl
Global Champions League introducerer et nyt og spændende setup til 2018-sæsonen, nemlig den spektakulære team Play Offs med hidtil usete 10 millioner euro i pengepræmier. Det har Longines Global Champions Tour annonceret på sin hjemmeside.
The City of One Hundred Spires
Den magiske hovedstad Prag, også kendt som ”The City of One Hundred Spires”, vil være vært for den første afdeling af Play Offs, der løber af stabelen den 13-16. december 2018 på O2 arenaen, som er vært for store koncerter og sportsbegivenheder. Det bliver fire dage med springning i verdensklasse og god underholdning for ca. 14.000 tilskuere. Arrangementet finder samtidig sted i løbet af julen, når eventyrbyen vil have en særlig festlig atmosfære.
Spænding til de sidste
The Global Champions League tilføjende en spændende ny dimension til sporten tilbage i 2016, hvor topryttere fra forskellige lande for første gang gik sammen i hold. Men med introduktionen af Play Offs i 2018-sæsonen, vil vi opleve spænding til de sidste, når holdende vil kæmpe sig gennem kvartfinalen, semifinalen og ikke mindst finalen, hvor det vindende hold alene kan tage 3 millioner euro med hjem.
Indsatsen vil øges dramatisk ved hver afdeling indtil finalen, der finder sted i det prestigefyldte Al Shaqab i Doha i november 2019. Kun de 16 bedste hold fra 2018-sæsonen vil kvalificere sig til en plads i finalen i Play Offs, mens de fire bedste hold automatisk går direkte videre til semifinalen.
Næste år vil de samlede pengepræmier til Longines Global Champions Tour og Global Champions League- sæsonen og den nye Play Offs samlet ligge på 35 millioner euro.
– Vores mission er at fortsætte med at føre springningen i retning af en stadig mere sund og bæredygtig fremtid som andre sportsgrene i den moderne tid. Det er det, vi har været i gang med fra begyndelsen, for at sikre, at sporten fortsætter fremad for blandt andet ryttere, fans, ejere og sponsorer. Sammen med styrken af Longines Global Champions Tour og Global Champions League vil det nye Play Offs være helt unik i springning, og det spændende format vil tiltrække flere fans og nye publikum, lyder det fra Jan Tops, medstifter af Global Champions League og formand for Longines Global Champions Tour.