OL-ryttere skal tilbagebetale millioner

24-10-2024 18:38

To svenske OL-ryttere skal tilbagebetale over 30 millioner svenske kroner tilbage til staten via deres firma, da skattestyrelsen mener, at deres hestevirksomhed er en hobbyvirksomhed uden profitmotiv

Copyright Ridehesten.com
De svenske søstre, Antonia Ramel og Juliette Ramel, står til at skulle tilbagebetale over 30 millioner svenske kroner. Her ses Juliette Ramel til OL i Paris. Foto: Ridehesten.com/ Kristine Ulsø

De to søstre og dressurryttere, Antonia Ramel og Juliette Ramel, der sammen har virksomheden La Pomme HB, er røget i noget af en skattestrid. Som det ser ud lige nu, står de nemlig til at skulle tilbagebetale over 30 millioner svenske kroner tilbage til den svenske stat. Det sker på baggrund af, at skattestyrelsen har gennemgået de indsendte oplysninger for år 2018-2023, og besluttet at virksomheden fejlagtigt har indberettet moms. 

Virksomheden La Pomme HB har nemlig fra år 2018-2023 indberettet over 26 millioner svenske kroner, som de har fået tilbage i deres virksomhed, og ifølge skattestyrelsen, er det altså en fejl. Skattestyrelsen mener nemlig, at de omkostninger, som selskabet har haft i forbindelse med virksomheden, ikke er en del af en erhvervsmæssig aktivitet med overskud som hovedmål, hvilket er et krav for at skulle betale moms af de ting, der indkøbes til virksomheden. 

Copyright Ridehesten.com
Begge søstrene rider dressur på højt niveau, og har begge repræsenteret Sverige ved de olympiske lege. Her ses Antonia Ramel. Foto: Ridehesten.com/ Kristine Ulsø

Tværtimod mener skattestyrelsen, at de to søstres virksomhed, der handler om at opdrætte og sælge dressurheste, er en hobbyvirksomhed. Af myndighedernes afgørelse fremgår følgende forklaring:
I stedet for at drive en virksomhed, der handler om løbende at skaffe indtægter, har man udelukkende fokuseret på at træne hestene, så medejerne har kunne konkurrere dem i mesterskaber. Virksomheden har ikke solgt heste i det omfang, som kendetegner en hestehandler, der på forretningsmæssig måde genererer skattepligtig indkomst. Et tydeligt eksempel er, at der ikke er solgt nogen heste i syv år mellem 2014-2021. Virksomheden betragtes derfor som en hobbyvirksomhed, og alle indkøb til virksomheden er derfor private indkøb. 

Copyright Ridehesten.com
Juliette og Antonia afviser, at deres virksomhed er en hobbyvirksomhed. Foto: Ridehesten.com/ Kristine Ulsø

Udover at de to piger står til at skulle tilbagebetale moms fra de seneste fem år, skal virksomheden også betale et skattetillæg på over fem millioner svenske kroner. Grunden til dette er, at skattestyrelsen mener, at alle aktiviteter foretaget i virksomheden var fokuseret på rytternes egne præstationer, og derfor er en hobby uden et profitmotiv. Søstrene Ramel mener selvfølgelig, at skattestyrelsen er galt på den, og mener, at de ikke har erfaring med, hvordan en hestevirksomhed drives. Det afviser skattestyrelsen dog blankt. 

La Pomme HB har anket afgørelsen, og venter nu på yderligere svar. 

Copyright Ridehesten.com
La Pomme HB har anket sagen, og venter nu på yderligere afgørelse. Foto: Ridehesten.com/ Kristine Ulsø

Kilder: Tidningen Ridsport, Södermanlands Nyheter

Kristine Ulsø Olsen

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Kristine Ulsø Olsen