Gode danske springresultater i Henriksdal, Sverige

24-04-2011 11:04

Signe Wiese

Flere af Danmarks bedste springryttere har i weekenden taget turen over Storebælt for at deltage i springstævne i svenske Henriksdal

Blandt de ryttere der er afsted er bl.a. Andreas og Christian Schou, Linnea Ericsson, Ulrik Kjær, Lars Pedersen, Malene Lykke Nielsen, Sarah Møller Pedersen og mange flere. Stævnet to første dage har budt på gode danske resultater. Malene Lykke Nielsen vandt fredag en 130 cm-klasse på Acorada 13, og i samme klasse blev Sarah Møller Pedersen nr. 2 på Lucy. Fredag vandt også Pedro Gosk en 120 cm-klasse på Easter ven het Meierhof. I endnu en 130 cm-klasse fredag placerede Zascha Andreasen og Panchow sig som nr. 4, Camilla Skøtt på Wanda de saint Pierre blev nr. 5 og Lars Pedersen og Contendra blev nr. 6. I en 140 cm-klasse lørdag blev Ulrik Kjær nr. 5 på Trøstruplunds Carisma og Marie Moesgård blev nr. 6 på Corland Dane. Derudover var der placering til Zascha Andreasen, Lars Pedersen og Line Nørager Kristensen. Jessica Vinther Jensen og Cairo sejrede i en 130 cm-klasse lørdag, og i samme klasse blev Marie Moesgård og Corland Dane nr. 4, mens Andreas Schou og Lorca V sluttede på 5. pladsen. Se alle resultater og startlister via linket til højre.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner