Maja Golles
Hippologisk Selskab inviterer til foredrag ved Hanne Vallentin i Herskabsstalden på Vilhelmsborg, Mårslet, 4. november 2010 kl. 19.30. Hannes dressurdommerkarriere startede i 1989 og avancerede i løbet af 5 år til overdommer, blev International Candidate Judge i 1976 og udnævnt i 1980 til International Judge og fik i 1989 den eftertragtede og sjældne udnævnelse af FEI til Official International Dressage Judge - som må dømme EM, VM og OL. I alt er der kun uddannet 25-30 O-dommere i verden. I 2005 dømte Hanne Vallentin World Cup-finalen i Las Vegas, og hun har dømt dressur i 45 forskellige lande fordelt over hele verden. Desuden er Hanne æresmedlem af Dansk Ride Forbund, har været holdleder for det danske ungrytterhold, holdleder for seniorrytterne og meget meget mere. Torsdag den 4. november kan du høre Hanne Vallentin fortælle om sine spændende oplevelser som dressurdommer rundt i verden - og møde en ægte hesteentusiast. På dagen vil også Hippologisk Selskabs 2011 tur blive præsenteret. Gratis entre for medlemmer af Hippologisk Selskab, 50 kr. for ikke-medlemmer. Tilmelding inden 1. november til jytte.pedersen@post.tele.dk eller tlf. 22 63 71 73. Hippologisk Selskab byder på brød og drikke.