OL-hingsten Desperados pludseligt død

15-02-2020 10:38

Stutteri Sprehes avlshingst og OL-holdmedaljevinder Desperados døde i går fredag. Han ville have været fyldt 19 år til sommer

Copyright Ridehesten.com
Desperados og Kristina Bröring-Sprehe foran det tyske publikum, som elskede ekvipagen. Foto: Ridehesten.com/Thomas Bach Jensen.
Nyheden fortsætter efter annoncen

Hannoverianerhingsten Desperados e. De Niro/ Wolkenstein II/ Matcho AA (opdr. Herbert Schütt) havde kort forinden leveret sæd, da han kollapsede og døde. 

Ved hingstekåringen i Verden i 2003 blev Desperados ikke kåret, men han blev den dyreste ikke-kårede hingste på auktionen, hvor Gestüt købte ham. Han blev den kommende vinder kåret ved efterkåring i hannoveranerforbundet og han vandt som 3-års Bundeschampionatet med Holga Finken. Hans egentlige uddanner var Falk Rosenbauer, der startede ham med succes op til Grand Prix, og i 2011 startede Kristina Bröring-Sprehe sit første stævne på familiens hingst.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Kristina Bröring-Sprehe og Desperados blev et stort navn i international dressursport, og de var i en årrække i 2010'erne en fast og betydelig medspiller på det tyske dressurlandshold. Det blev for den populære ekvipage ikke blot til deltagelse ved adskillige EM, WEG og OL, men også både individuelle og holdmedaljer.

I avlen har Desperados gjort mindre væsen af sig trods sin stærke hoppestamme og en betydelige far. Ikke desto mindre er det i årene løb blevet til 35 kårede hingste, og med tiden også en række Grand Prix-heste som bl.a. Destiny OLD (Kristina Sprehe), Diego (Karoline Valenta), Destano (Michelle Hagman), Dior (David Lessnig), Duisenberg (Jessica Süss), Harmony's Diabolo (Michael Klimke), og i Danmark kender vi bl.a. Lisbet Seierskildes Jonstrupgårdens Cocio, der har gået Intermediaire I.

/Eurodressage.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner