OL hest ramt af forfangenhed

22-07-2021 17:27

Sydafrikanske Tanya Seymour skabte i 2016 historie, da hun var den første dressurrytter der repræsenterede Sydafrika ved et OL. Med vallakken Seymour skulle hun på lørdag have redet op ad midterlinjen ved OL i Tokyo, men den 19-årige vallak er blevet forfangen og drømmen om endnu et OL er derved knust

Copyright Ridehesten.com
Tanya Seymour og Ramoneur ved OL i Rio. Foto: Ridehesten.com

Den sydafrikanske dressurrytter, Tanya Seymour, har kort inden at OL starter, måtte melde fra, da hendes hest er blevet forfangen. Ekvipagen ankom til Tokyo i sidste uge efter at have været i karantæne i Tyskland på lige fod med de andre nationer og sent tirsdag aften måtte hun offentliggøre at hun ikke kommer til at ride OL i Tokyo.

– Da han ankom, havde han det så fint. Under træningen så han frisk ud og føltes fantastisk. Da jeg kom på ham i mandags, kunne jeg mærke, at der var noget galt. Han holdt lidt sine forben, og det føltes lidt underligt. Dyrlægen og smeden kiggede på ham, og oprindeligt troede vi, at det kunne være en hovbyld, fortæller Seymour til Team Sydafrika

– Men i tirsdags var hans tilstand forværret, og der blev taget røntgenbilleder, og derefter blev han diagnosticeret med forfangenhed. Dyrlægerne kan ikke sige, hvad der har forårsaget det, så det er noget af et mysterium. Det er overflødigt at sige, at nyhederne er ødelæggende. Jeg har haft Ramoneur i 12 år, og vi deltog ved i OL i Rio. På trods af at være 19 år er han så fit og har været så glad, fortæller Seymour.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner