Nyt om Chellys Z og Samarant

20-01-2011 07:46

Signe Wiese

Opdatering på nyheden om at Chellys Z skal rides af Thomas Sandgaard, samt nyt om Sandro Hit-sønnen Samarant

Brian F. Christensen fra BFC Horses, der bl.a. ejer Chellys Z, fortæller, at BFC Horses i tæt dialog med samarbejdspartneren Stald Husmann, har besluttet at det er blevet tid for Chellys Z, at koncentrere sig om sin fremtidige uddannelse som konkurrencehest. For at give hesten optimale forhold har BFC Horses og Stald Husmann valgt at flytte Chellys Z til Sivebækgaard, hvor Thomas Sandgaard fremover skal varetage hestens uddannelse. Samtidig har Sivebækgaard v/ Ditte og Thomas Sandgaard købt Stald Husmanns option i Chellys Z. Om Samarant fortæller BFC Horses, at hesten efter fem bedækningssæsoner er blevet kastreret, og fremover udelukkende skal koncentrere sig om karrieren som dressurhest. BFC Horses og Stald Husmann har valgt at lade Andreas Helgstrand uddanne ham hos Helgstrand Dressage, og her gør Samarant store fremskridt – BFC-Horses og Stald Husmann forventer, at Samarant bliver en Grand Prix-hest, vi vil komme til at se på internationalt niveau. Kilde: BCF Horses

Links

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner