Thomas Bach Jensen
8-årige Samarant e. Sandro Hit / Brentano II kom til Danmark efter bedækningssæsonen 2008 og har stået de første måneder hos Martin Hussmann og Sabine Petersen i Børkop. Nu er hingsten kommet i stald hos Joachim Thomsen og Rune Willumsen i Hårlev, hvor Joachim har den daglige fornøjelse at ride den smukke hingst. Han fortæller til Ridehesten.com, at han glæder sig utroligt meget over at ride hingsten og at han med lidt mere tid tror på et rigtigt godt samarbejde. Læse mere om hingsten og se flere billeder af den ny ekvipage på de to links til højre. Kilde: Horse2rider.