Nyt magasin ude nu: November 2022

01-11-2022 09:34

Trine Askjær-Jørgensen

Så er magasinet Ridehesten november 2022 ude. Vi i redaktionen har knoklet for at skabe masser af spændende læsestof – se her, hvad du finder i bladet

Copyright Ridehesten.com
Avlsfaglig redaktør på magasinet, Thomas Bach Jensen, har taget billedet på denne måneds smukke forside.

Som du kan se på forsiden herover, kan du i magasinet Ridehesten november 2022 komme med på et fortryllende ørkenridt på hesteryg gennem Wadi-Rum-ørkenen. Så drøm dig væk til varmere himmelstrøg og tag med på en slags 3-i-1-ferie til Jordan med besøg i den historiske by Petra, seks dages ridt igennem ørkenen, hvor blandt andet filmene Star Wars og senest Dune er optaget, og afslutning med en flydetur i Det Døde Hav.

Skribenten Melina Woo er indehaver af Rid og Rejs, hvor hun i samarbejde med det engelske "In the Saddle" tilbyder fantastiske rejseoplevelser på hesteryg på mange spændende destinationer rundt omkring i verden. Melina har selv i over 20 år brugt alle sine ferier på at opleve verden fra hesteryg, og nu tager hun dig i denne fantastiske artikel med på tur.

Copyright Ridehesten.com
Her får du en lille smagsprøve på, hvordan ørkenen i Jordan ser ud. Den varierer utrolig meget. Foto: Melina Woo

Vil du hellere fordybe dig i noget fagligt?
Så har Isabella Linde Westergaard, der er cand.scient. i Animal Science og arbejder som fodringsrådgiver hos Brogaarden, i denne måned skrevet en rigtig spændende artikel om optimal fodring i en svær tid. Det er jo hesteejerens ansvar at sørge for, at hesten får det foder, den har brug for – men hvad har den egentlig brug for? Og hvad skal man være opmærksom på, hvis man i en tid med inflation gerne vil prøve at begrænse omkostningerne til foder? Det giver Isabella dig svarene på.

Copyright Ridehesten.com
Hvad er egentlig vigtigst for din hest i fodringen? Det kan du blive klogere på i én af denne måneds faglige artikler. Foto: Adobe Stock

Magasinet byder derudover blandt andet på følgende artikler:

  • Profilartikler: Rytter Sergio Morón Basoco og avler Dorte Andersen
  • Fra føl til sportshest: Grevens Zorro
  • Pavo og DRF's championater i dressur og springning
  • UVM i springning på Zangersheide
  • Den populære serie: Årets gang på stutteriet
  • Sådan får du bugt med diarré og våde prutter hos hesten
  • Masser af avlsstof fra Dansk Varmblod: Årets konkurrencemedaljer, obligatoriske følbeskrivelser, elitehingst, færdigkåring og heste optaget i Springhesteprogrammet
  • Tips til springtræning med Thomas Sandgaard – del 2
  • Team Cabe og DKK: Hvad skal der ske med ridecentret i Ringsted?
  • Masterclass v. Nathalie zu Sayn-Wittgenstein på Broholm

Foruden ovennævnte finder du meget andet spændende læsestof i magasinet, der som altid byder på mange flotte billeder som et supplement til teksterne i de mange artikler.

På vores webshop kan du bestille magasinerne enkeltvis.

Du kan også tegne et 6 måneders abonnement på magasinet Ridehesten – Det koster mindre end en undervisningstime hos en berider, og så kommer det lige direkte hjem til dig hver måned.

Du kan selvfølgelig også læse magasinet online, hvis du tegner et abonnement.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner