Nyt job til Cecilie Tofte i Belgien

14-04-2021 09:34

Annika Knudsen Lorentsen

Efter et år i England, har den danske springrytter Cecilie Tofte fået tilbudt et job som stævnerytter hos den anerkendte stald Ashford Farm i Belgien, og hun glæder sig meget over, at hun har fået denne mulighed

Nyheden fortsætter efter annoncen

Da Cecilie Tofte var yngre, var hun blandt de bedste unge ryttere i Danmark, og hun blev blandt andet Nordisk Mester i 2008. Da hun blev seniorrytter havde hun debut med landsholdet i 2011, hvor hun red ved de 5-stjernede stævner i Hickstead og Dublin. I 2013 vendte Cecilie hjem til Danmark efter flere år i udlandet, og stoppede med at ride. Herefter tog hun en uddannelse på CBS i København, men sidste år var hun igen tilbage i sadlen. 

Det seneste år har hun været hos Ridgeway Farm Stud i England, hvor hun har været ansat som rytter og manager. Nu er Cecilie 31 år, og hun er igen klar til nye udfordringer, da hun har sagt ja til et arbejde som rytter hos Ashford Farm i Belgien. 

– Det er et super spændende skifte for mig, da jeg nu kan koncentrere mig 100% om ridningen. I mit tidligere job i England var jeg både rytter og manager, så der var jeg ikke fuldt dedikeret til hestene, forklarer Cecilie og fortsætter:

Nyheden fortsætter efter annoncen

– Ashford Farms standard blandt hestene er virkelig højt, så det er virkelig dejligt at komme på arbejde hver dag.

Cecilie er ansat som rytter på Ashford Farm, hvor hun kan se frem til at blive endnu mere aktiv på verdens stævnebaner. Hendes første stævne i det nye job er allerede i næste uge, hvor de drager til Peelbergen i Holland. 

– Jeg føler mig heldig, at jeg får mulighed for at starte et nyt kapitel i så professionelt et team. 

 

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner