Nyt Hesteliv holder 10 års jubilæum

23-07-2016 09:09

Nyt Hesteliv, som blev etableret i 2006, kan nu fejre 10 års jubilæum. I denne anledning afholder foreningen Åbent Hus med inviterede gæsteforedragsholdere, som har en særlig stor viden om heste med hver sin kompetence

Der vil ved Åbent Hus-arrangementet den 27. august være forskellige aktiviteter for både store og små, og Nyt Hestelivs stifter og formand Janne Junker vil fortælle lidt om, hvordan det hele startede, og lidt om de 10 år, der er gået på en sjov og anderledes måde ved hjælp af hestene. De har deres egen historie at fortælle.

Nyt Hesteliv vil berøre dyreværnssager og muligheden for at blive plejefamilie for en hest. Herudover har er der med produkter, brugt rideudstyr, lotteri, fiskedam og andedam for de mindste med fine præmier samt muligheden for at gå en lille agilitybane for både børn og voksne.

/Pressemeddelelse.

Info

Nyt Hesteliv er en landsdækkende hesteværnsorganisation og hesteinternat, som tager sig af vanrøgtede og mishandlede heste. Internatet i Blommenslyst rummer knapt 100 heste, ponyer og æsler, som primært kommer fra dyreværnssager og hestemarkeder. Derudover er der yderligere 55 heste udstationeret i plejefamilier.
Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner