Trine Askjær-Jørgensen
I anledningen af deres 20-års jubilæum slår Nyt Hesteliv dørene op til internatet den 23. august og byder velkommen med et spændende program for hele familien.
Nyt Hesteliv er en hesteværnsorganisation, som har sit eget hesteinternat i Morud på Fyn med et 20 Ha stort naturområde, hvor hestene frit kan bevæge sig rundt. Her hjælper man misrøgtede heste, ponyer og æsler i nød og hjælper dem videre til et nyt og bedre liv. Nyt Hesteliv er det eneste hesteinternat i Danmark og rummer i dag 120 dyr.
Besøgende kan denne dag høre om de 20 år, som alle har været meget begivenhedsrige. Herudover er der indslag fra dyrlæger, smed, behandlere, advokat, adfærdstrænere og ansatte på internatet, som hver især brænder for deres områder, og som gerne vil bidrage med deres viden og erfaring.
På denne dag vil Nyt Hesteliv også fortælle om de misrøgtede hopper fra Viegård; hvordan det er gået og frem til i dag, hvor de nu er nogle helt andre heste.
Der er sammensat et fint program, så du kan gå hjem med en masse viden og gode oplevelser, og der er også emner for børn og en masse aktiviteter. Det er en lang dag, og hvis du vil høre det hele, er der sørget for, at du kan købe både lækker mad og drikkevarer. Der er også et lotteri med masser af flotte præmier til både børn og voksne.
Der er konkurrencer for børn med forskellige aktiviteter: at strigle en pony, springe med en kæphest, trække
en lykkepose m.m. Børnene kan også blive klogere på ponyer, mens de ser en pony blive masseret.
Tag hele familien med og få en god dag!
Det hele foregår på internatet, Søndersøvej 144, 5462 Morud fra kl. 10-16 den 23. august 2025.
Alle er velkomne, og der er gratis entre.
Programmet er som følger: