Nyt føl i vente - Gratis online fødselsguide

29-03-2020 09:28

Merete Haahr

Avl

Et gratis online program med videoer og mange gode råd, kan hjælpe hoppeejere med at besvare spørgsmål om hoppens graviditet, og være med til at sikre et sundt og velskabt føl

Copyright Ridehesten.com
Det nyfødte føl kan som regel stå op inden for den første time. Foto: Ridehesten.com/Merete Haahr
Nyheden fortsætter efter annoncen

Universitetet Equine Guelph i Canada har lanceret et nyt online redskab ” Mare and foal care tool" (Værktøj til pleje af hoppe og føl). Programmet er på Engelsk, men har man føl i vente, er dette redskab godt at bruge, og ikke mindst se de mange flotte billeder  og videoer af føllets udvikling og fødsel.

På siden giver Tracey Chenier, som er specialist i reproduktion hos heste ved Ontario Veterinary College vigtige råd som kan forberede ejere både på det forventede, men også på de uforudsete ting, der kan forekomme i forbindelse med en fødsel.

– Hoppeejere bør kende tegn på, at folingen er tæt forestående, og hvordan en fødsel ser ud, siger Chenier og fortsætter: 

– På den måde kan du være der, når din hoppe foler, for at være sikker på alt går godt.

Den første video skitserer de tegn, som hoppen udviser inden foling, hvilket blandt andet omfatter de fysiske ændringer, som man skal se til i de sidste par uger og dage op til fødslen. Der er også retningslinjer for de forskellige former for mælketests, som man kan udføre, for at forudse fødslen. 

Nyheden fortsætter efter annoncen

Den anden video viser en normal fødsel, og forklarer også om de situationer, der kræver dyrlægehjælp. Tracey Chenier guider dig gennem videoen af en hoppe, der går gennem de tre stadier af folingen: livmoderen der begynder at trække sig sammen og presser det ufødte føl ned mod fødselsåbningen, selve fødslen af føllet og til slut, når moderkagen er født og fødsel er overstået.

Selv hvis en dyrlæge ikke er tilstede ved selve fødslen, er det en god ide at få dyrlægen til at tjekke hoppe og føl inden for 24 timer. Det er for at sikre, at hoppen ikke har komplikationer, og føllet har fået nok af den livsvigtige colostrum. 

Copyright Ridehesten.com
Værktøjet er meget udførligt, og indeholder mange gode tips til hoppeejeren. Foto: Equine Guelph

Guiden indeholder også en plakat med en føltjekliste, som hoppeejere kan printe ud, og der er også en interaktiv hoppe og føl guide, som gennemgår hoppens behov, før under og efter graviditeten. Guiden indeholder et væld af spændende links og artikler om hoppernes drægtighed og foling.

Der er endda et interaktivt ”Drægtigheds hjul", hvor man kan skrive datoen for bedækningen ind, og herefter gennem modul følge føllets udvikling, og se hvad det har brug for, under hvert stadie af drægtigheden. 

Værktøj til pleje af hoppe og føl, er på Engelsk og det er udviklet i samarbejde med PFERA  et biotechnologisk firma, der specialiserer sig i reproduktion hos heste. Her kan du se Mare and foal Care tool.

Info

Vidste du at hoppens veer typisk varer en til to timer, mens føllet bliver født i løbet af 10 til 20 minutter.

Moderkagen bliver som regel født en til tre timer efter fødslen.

Læs også de mange spændende artikler i magasinet Ridehesten, om emner som foling, drægtighed, komplikationer og sygdomme hos det nyfødte føl

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner