Tina fører DM inden søndagens finale

13-06-2009 17:07

Britt Carlsen

Tina Lund har lagt sig i spidsen af DM-konkurrencen i springning, der afvikles på Middelfart Ridecenter, men hele 8 ekvipager ligger indenfor to nedslags afstand

Tina Lund vandt anden afdeling af det danske mesterskab på 9-årige A-Dur R, det betyder, at hun går ind i finalen som mesterskabets bedste rytter. Rytternes placering i første og anden afdeling omregnes via et pointssystem (som ved World Cup finalen) til fejl. Det betyder, at Tina fører med 0 fejl efterfulgt af sidste års danske mester Andreas Schou, som i år har sadlet en anden avlshingst Uno's Safir, han står noteret for 1 fejl. Linnea Ericsson har haft stor succes i mesterskabet på begge sine heste, og hun skal nu vælge om hun vil ride Hermes, der ligger på tredjepladsen med 2 fejl, mens PGL Cronus er noteret for 4 fejl. Karina Skou Truelsens Lord If de Chalusse har været meget velspringende under mesterskabet og de er noteret for fejl. Sidste års bronzevinder Torben Frandsen har fortsat en mulighed for at blande sig i topstriden på Anton van het Gonnehof for de er noteret for 7 fejl, det samme som Michæl Aabo og Cat Walk. Søndagens finaler begynder kl. 7.30 med finale i Youngster Tour, springrytterne har medbragt adskillige meget spændende og særdeles velspringende ungheste til Middelfart og det har været en fornøjelse at se de unge heste på springbanerne. Dansk Ride Forbunds mesterskab for juniorer afgøres søndag fra kl. ca. 10.30, mens ungrytternes mesterskab afgøres ca. kl. 12. Det danske mesterskab for seniorer forventes at starte kl. 14.00. Se stillingen i mesterskabet ved at følge linket til højre.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner